Observationer.com

Lige omkring dette tidspunkt sidste år fik jeg og min familie at vide at min mor ikke kunne helbredes for kræft og måtte indse at hun ikke havde langt igen.

Lige omkring samme tid mistede jeg det 9 uger gamle foster jeg bar på - det ville have været et ønskebarn.

2 måneder senere begravede vi min mor ved en meget smuk højtidelighed. Jeg var meget sammen med hende og min far der til sidst og det er jeg glad for idag. Men det var hårdt.

Meget kort tid efter druknede vore nabo og gode ven Holger, som var “landsbylægen” og familiefar, på en ferie sammen med hele sin familie. Endnu en begravelse.

Min fætter i Skotland forsøgte i det nye år at begå selvmord efter at være blevet forladt at sin kæreste og deres fælles baby. Han er heldigvis stadig hos os, og er ved meget bedre mod.

Her i foråret blev min skotske kusines mand ramt af en Meningitis virus, som kom til udtryk i at han faldt om og holdt op med at trække vejret. Han var indlagt i ugevis og er på nuværende tidspunkt i bedring, men stadig sygemeldt.

Min onkel i Skotland har lige fået konstateret tarmkræft for 10 dage siden og skal i behandling i den kommende uge.

Vi har brug for lidt gode nyheder i min familie - det kan hurtigt blive så dystert. Derfor vil jeg da lige nævne at jeg er gravid i 18 uge og alt tegner heldigvis godt indtil videre.
Vi har også endelig fået styr på vores bo-situation. Vi solgte allerede vores lejlighed i starten af det nye år - og på torsdag flytter vi i hus i Brønshøj! Kæresten er ved at blive helt kulret over alle de lister og forberedelser vi skal have lavet, som han selvfølgelig har helt styr på. Jeg går bare rundt - lidt på en lyserød sky - og glæder mig, med min runde mave.

Lisa har haft en plyshund lige siden hun blev født. Den har ligget i hendes fodende af sengen i rigtig RIGTIG lang tid.

Igår da hun skulle til at sove tog hun så fat i den og ville have den til at sove på maven, vel at mærke, oven på dynen. Hun har været bange for den hund i evigheder (den er ca. ½ så stor som hende) men nu er den hendes kærligste eje.

Den var også med under armen de ca. 10.000 gange hun kom ind til os efter vi havde lagt hende til ro i aftes - sammen med 4 sutter og en dyne. Den var med da hun kom ind til os omkring kl. 3 for at sove resten af natten. Pladsen bliver lidt knap når der både skal ligge en stor plyshund, en lille pige på 2+ som møffer en del rundt i søvne, og 2 voksne af mere eller mindre almindelig bygning.

Da vi spurgte hende hvad plyshunden hedder, svarede hun “hund” naturligvis… Jeg er lidt spændt på hvor længe den kommer til at følge hende.

Vi fjernede fronten på hendes tremmeseng i påsken og kæmper nu med at få hende til at blive i sengen når der er læst bog, sunget sange og kysset godnat…

Hun er bare så sjov med hvad hun husker og kan fortælle om. Her er så nogle eksempler. Vi har en klistermærkebog med Snehvide, Askepot, Tornerose, Ariel, Mulan og Jasmin. I starten kunne jeg ikke lige navnet på Mulan, da jeg ikke kendet eventyret. Nu, hver gang vi kommer til det klistermærke, siger møgungen “mor ikke kender” selvom jeg har sagt Mulan en million gange…
Tornerose hedder så også stadig enten Vakkert barn (fra sangen) eller Askepot eller mere sjældent, Rose.
Hun ser jo efterhånden også en del tv, som forresten stadig hedder “Lisa se vov vov” - hendes ynglingsfilm har helt specielle navne som:

Monsters vs Aliens - Bob
Monsters inc - Pige der tegner
Pixar short stories - Pige der spiller
Shrek - æsel
og mange mange flere.

Eller det vil sige - den blev syg efter ca 3 måneder, så nu må jeg undvære den henover påsken - det er noget skidt.

Den er sendt til reperation for at rette den fejl at den ikke kan vågne op igen efter dvale og genstart. Den siger lissom en startup lyd, men så går der et øjeblik og så laver den sluklyd - skærmen er helt sort imens. Så kan jeg genstarte og sætte strøm til, tage strøm fra i en evighed og efter rigtig mange forsøg kommer den endelig i gang. Oftest prøver jeg i en evighed, hvorefter Kæresten overtager og får den igen efter en evighed mere. Efter flere tips og tricks fra internettet er afprøvet, må jeg endelig opgave. Det er jo ret irriterende i længden - så nu er den sendt ind.

Jeg spurgte selvfølgelig supporten om der så ikke var en lånepc til mens den blev lavet - de grinede af mig! I was not amused. Man har da hørt om både lånebiler og lånecykler? 10 arbejdsdage er meget lang tid at vente. Godt at man har en backup pc.

Hej alle derude

Ok, jeg er vild med alt der har med vampyr og andre natlige væsner at gøre - både de gode og de onde.

Det startede med at Twilight sagaen ramte mig, så jeg nu er igang med 3. eller 4. gennemlæsning af bøgerne og går og sukker efter at Eclipse den 3. bog i serien, kommer i biografen her til sommer 30.6.10. Det er den bedste af bøgerne, synes jeg, så filmen kan ikke andet end blive god.

Men når nu de bøger er læst må man jo se om der er noget der bare minder lidt om, smager af (no pun intended) den slags skrivekunst og gerne samme tema. Så jeg har bestilt en del bøger på amazon.co.uk af f.eks. L.J. Smith som jo er forfatter til Vampire Diaries, som går på tv lige nu. Hun skriver faktisk også ganske godt, så jeg har også lige været omkring hendes Night World serie. Den serie er nok for et noget yngre publikum end mig, men de har stadig en spænding og intensitet som får mig til at blive hængende til sidste blodsdråbe hehe.

Er der andre gode forfattere derude, som i kan anbefale? Jeg er klar til noget nyt synes jeg.

Lisa er jo en vaks lille en som er god til mange ting. Det seneste er at hun begynder at sætte flere ord sammen, og at der kommer flere nye til hele tiden.

Som forælder er det jo ikke svært at forstå Lisa-ord som “sommersommer” som er en sommerfugl eller at “kak” er en kat, eller at “vend” er vand og “bend” er banan - 2 ord som ofte bliver forvekslet med hinanden. Vi er endelig nået i mål med “dji dji” - den kan du bare ikke gætte! Det var Lisa-ordet for at tegne - nu er vi nået frem til “dejna” og det er da tæt på.

Hun er pavestolt når hun siger en masse ord og at vi så faktisk kan forstå hvad hun snakker om. Vi øver ord og taler normalt til hende med tydelige sætninger, ikke noget med baby sprog her, men det er svært ikke nogle gange at bruge hendes selvopfundne ord.

Alle ord over 2 stavelser synes hun bare at ignorere. Når jeg prøver at få hende til at sige “elefant” eller “banan” eller “Cirkeline” svarer hun bare “Naaaarj” og griner. Hun bruger stadig babytegn for de fleste dyr og sange.

Men jeg stresser ikke - så længe pædagogerne i vuggestuen ikke kommentere det, er hun nok normal - for de kommentere faktisk alt andet. For eksempel går vi ikke nok med hende, altså lader hende gå selv og ikke blive båret - det ville jo blive et stort problem når hun kommer i børnhave, var kommentaren. Det skal lige siges at der er mindst 8 måneder til hun forlader viggestuen, så mon ikke vi når det? Nej, men fint at de siger det, og vi har da også taget det til os og går meget mere. Det får vi så også en del stress og ufred af, da hun jo synes det er fedt at vi bære rundt på hende - den lille nuttede 13 kilo tunge guldklump…

Jeg kom til at tænke på at det vist er lidt længe siden at der har været nyt om vores lille øjensten, vildbassen, stædigheden selv.

Vi har holdt 2 års fødselsdag tilbage i november og Lisa nåede at lære at sige 2 år hurra! Lysene blev pustet ud af hendes selv næsten uden hjælp og der blev spist og hygget til den store guldmedalje. Hun er vist lige så vild med gaver som hendes mor, og nu er det så også helt slut med at hjælpe hende med udpakningen, det klarer hun selv.

Snakkeriet står ikke stille på hende, men det er stadig kun sjældent 3 sammensatte ord, men forståelig skal hun nok gøre sig. Hun finder bare på et tegn som vi så må gætte os til betydningen af. På den måde er en svingende grydeskes arm blevet til nisse/julemand, 2 pegefingre sat sammen er “lille peter edderkop”, en arm lagt over hovedet som et øre er kanin og mange mange flere. Tit spørger jeg så “Lisa, kan du sige kanin?” JA bliver der så svaret…

Hun har været syg med host og snot i frygtelig lang tid nu - nærmest siden det begyndte at blive koldt. Det plager os noget, men endelig synes det at være på retur - ihvertfald sover hun efterhånden hele natten igennem igen, og skal ikke så tit ind til os og sove færdig som for bare 1 uge siden. utroligt som man nyder sin uforstyrrede nattesøvn når man har været foruden i lang tid.

I vuggestuen er hun ved at være en af de ældste på hendes stue, selvom der er godt 9 måneder til hun skal videre i børnehave. Nu er hun også så stor at hun skal sove på madres fremfor i krybber, når der skal soves lur. Der har hun tilpasset sig på ingen tid. Hun er nu ret nem - og det fortæller jeg mig selv tit og ofte, for jeg ved at der skal være lidt på kontoen når hun ikke vil gå, men SKAL bæres for ellers skriger hun hele vejen hjem, eller når hun hellere vil have danone yoghurt end almindelig morgenmad, eller når hun absolut ikke vil spise noget aftensmad, for derefter at bede om mam mam lige når vi har rejst os fra bordet…. jojo da.

Men når hun så driller os ved at lege gemme, eller rækker sig op for at få et kys, eller siger “farvel mor” når jeg går på arbejde, så smelter vores hjerter og så er hun vores lille engel!

Idag er det 4 måneder siden min mor døde. Kræft, tilbagevendende efter 7 års “pause”.

Hun fik sin diagnose sidst i december sidste år, lige før nytår og fra da af gik vores liv, ihvertfald mit, lidt på hold. Jeg stoppede med at tænke fremtid, plagede mig selv med dårlig samvittighed over at jeg ikke hvad gjort/gjorde mere for mine forældre end jeg gjorde. Min egen lille skønne familie led sammen med mig, og mine venner forsøgte at støtte og hjælpe så godt de kunne. Alt imens min mor bare blev mere og mere syg og frustrationen med det danske sygehusvæsen steg eksplosivt.

Men min mor hun var afklaret. Selv da hun fik dommen Terminal, at nu kunne der ikke gøres mere for hende, var det næsten som om hun vidste det og accepterede det totalt. Mon hun bare var stærk for os?
Eller var det hendes klippefaste tro på Gud som hjalp hende?
Troen på at hendes liv havde været fuldt og hun var tilfreds og færdig?

Hun blev 69 og jeg tror bestemt ikke på det sidste.

Efter at OUH sendte hende hjem for sidste gang, gik der 3 uger. Hun havde det godt den første uge - kunne spise, komme op af sengen, klare meget selv. Hele tiden havde vi dog Assens Kommunes sygeplejesker og plejere til at hjælpe hende og de var en kæmpe støtte for hende og os. De var utrolig empatiske og venlige under hele forløbet. Hun døde roligt sent på aften.
Begravelsen var smuk og rigtig. Alle hendes søskende og min fars familie og alle vennerne var med. Mine forældres vennekreds var hendes vennekreds og alle var med. Det var et af de få punkter hun var nervøs over til sidst, om nogen ville dukke op.
Hun kommer engang til at dele gravplads med far på det højeste punkt på kirkegården.

Min arbejdsplads har virkelig behandlet mig og min situation utrolig fint. Jeg tog en del plejeorlov for at være hjemme og måtte tage lidt ekstra i forbindelse med begravelsen og for at være sammen med min far. Alt var bare ok, og det skulle jeg ikke bekymre mig om. Selvfølgelig skulle jeg bare gøre som jeg fandt bedst. Det var en kæmpe lettelse at møde så stor forståelse.

Jeg valgte at benytte mig af psykolog hjælp for at komme videre og blive en lidt mere hel person, og det har jeg været glad for. Måske har jeg været lidt overrasket over hvad der kom frem under behandlingerne, men jeg er bestemt ikke vred på min mor - hun gjorde det bedste hun kunne for os 3 børn og jeg vil altid have varme skønne minder om hende. Jeg vil dog gøre mit for at blive en anden slags mor, bedre og mere tilgivende.

Jeg savner hende - jeg savner at hun gav sig tid og virkelig lyttede. Hun havde det mest positive sind og havde overskud til alle slags mennesker og situationer. Hun var min fars modsætning, men de var lykkelige sammen indtil det sidste.

Hvis der er en himmel, så er hun der. Jeg tror det, for det har hun fortjent.

Det er en del at multimediebeskatningseventyret. Mit firma har, som mange andre firmaer, tilbuds os medarbejdere, at vi kan få forskellige goder over bruttolønnen. Jeg har så bestilt en MBpro og glæder mig vildt til at få den.

Min chef har lige været inde forbi. Han har ikke fået mailen fra Atea angående levering af pc’er - han var rimelig sur og truede med at hvis han ikke fik pc, helst før, men ihvertfald samme dag som jeg, så ville der falde brænde ned! Ja det kom så til at gå ud over mig. Godt at han har så meget humor og et virkelig godt gemyt

Hvorfor Mac : http://www.apple.com/dk/macbookpro/why-mac.html

Mon ikke jeg har set den første film Twilight sådan cirka 12 gange indenfor de sidste 2 uger - mon det kan gøre det? Jeg elsker bare den historie. Jeg acceptere totalt premissen at vampyre selvfølgelig ikke sover hele dagen væk - hvorfor skulle de sove når de er døde? At deres hud er som diamanter i solskin… tjo, deeeet, måske! At de kan leve af dyreblod - ja klart! De kan jo ikke være som vilde dyr allesammen. Om jeg tror de eksistere i virkeligheden - ja hvis de er bare lidt som familien Cullen, så fint med mig.

Jeg kom først med på bølgen her da New moon kom ud i biograferne, der er jo en del hype omkring hele serien efterhånden. Mig som gammel Buffy og Angel fan kunne jo ikke lade sådan en historie gå min næse forbi. Jeg er ligeglad med - eller egentlig mere skuffet over - at den er klassificeret som en teenage-pige-love-story, men måske er det bare sådan et sind jeg har. Who knows. Ihvertfald ser jeg det mere som en moderne/fantasy Romeo and Juliet historie - og det er en spændende og god historie.

Jeg har nu set New moon 2 gange i biografen og glæder mig allerede vildt til sommeren 2010 hvor Eclipse kommer i biografen. Bare træls at der endnu ikke er lavet trailers til den. Lidt pudsigt, så kom jeg til at snakke med en anden kvinde som var inde og se New Moon. Hun havde ikke set Twilight først, måske derfor var hun helt vild med Jacob Black (varulven) og mente totalt at Bella skulle vælge ham frem for Edward (vampyren). Jeg kunne ikke gøre hende begribelig, at det bare ikke er sådan det skal gå. Mit eneste råd var at hun fik set Twilight ASAP - så vil hun forstå.
Ok der er noget totalt krammeagtigt og hot over Jacob, men det mystiske og fængslende ved Edward vinder. Bella er virkelig en sej karakter, heldigvis er hun meget mere cool i filmen end hun er i bøgerne. Der er lidt for meget “jeg er lidt for skrøbelig - beskyt mig” over hendes karakter i bøgerne. Sådan er hun ikke i filmen. Et stort plus hos mig.

I den lange ventetid til næste film, kunne man jo læse bøgerne skrevet af Stephenie Meyer, og det er jeg så gået igang med. Jeg har heldigvis fået alle 4 af min skønne dejlige mand, som dog nok har fortrudt gaven bitterligt, for siden jeg fik dem i fredags, har jeg været begravet i dem så snart Lisa var lagt i seng. På den måde er jeg så lige begyndt at læse Eclipse - og den tegner virkelig godt.

Jeg er hooked og lidt addicted-agtig.

Ok det har været et hårdt år. Der har været sygdom med efterfølgende dødsfald (den historie er jeg ikke helt klar til at fortælle endnu - her) og den her uge i sommerhus har været længe ventet. Vi tænkte “en hel uge på en ø - arhmen vi kunne da sige til bedsteforældrene, at de kunne da kigge forbi, og så også lige invitere en ven eller to…”

Note til selv - planlæg det bedre næste gang.

Vi havde sommerhuset fra i mandags og til på søndag. Vi ankom sammen med Kærestens forældre og de er lige kørt for 2 min siden…. Planen havde været en anden, og den havde knapt været ok - men det der skete var en overraskelse for mig og Kæresten. Farmor og Farfar havde sagt at de gerne ville komme fra mandag til onsdag morgen, så skulle de nemlig videre på farten og besøge noget familie mod vest (Fyn og Jylland). Jeg synes det var lidt længe at skulle være sammen, altså 2 overnatninger - taget i betragtning af at det var vores første ferie, hvor vi skulle hygge os med hinanden - altså Kæresten, Lisa og jeg.

De er lige kørt her torsdag efter frokost og vi har alle draget et lille suk.

De er virkelig nogle søde og hjælpsomme og rare mennesker, men det er længe at være “værter” og skulle tage et vist hensyn til andre.

Ulemper: De sover længe og nyder det. Og det er dem vel undt. Vi er oppe hver dag omkring 6.30 når Lisa kalder på “MOOOOOAAAAR”. Morgenmad er derfor noget vi venter med til alle er samlet omkring kl. 9.
Der skal jo hygges, så der bliver drukket vin og øl til næsten alle måltider - det er bare ikke lige noget vi er vant til. Man bliver jo træt og døsig af skidtet!

Alempe (er vist ikke et ord, men du ved hvad jeg mener): Der er flere til at holde øje med Lisa og hun bliver underholdt som aldrig før. Nogen kan gå tur med hende, mens andre laver noget andet.
Jeg har faktisk kunnet bage kage - uden at blive forstyrret en eneste gang! Svigerne tilbød også at vi kunne smutte til fastlandet en dag, mens Lisa blev passet af dem. Skønt!

Men hvor er det godt at være alene. Nu er vi blevet lækkersøvnige….