december 2009

Jeg kom til at tænke på at det vist er lidt længe siden at der har været nyt om vores lille øjensten, vildbassen, stædigheden selv.

Vi har holdt 2 års fødselsdag tilbage i november og Lisa nåede at lære at sige 2 år hurra! Lysene blev pustet ud af hendes selv næsten uden hjælp og der blev spist og hygget til den store guldmedalje. Hun er vist lige så vild med gaver som hendes mor, og nu er det så også helt slut med at hjælpe hende med udpakningen, det klarer hun selv.

Snakkeriet står ikke stille på hende, men det er stadig kun sjældent 3 sammensatte ord, men forståelig skal hun nok gøre sig. Hun finder bare på et tegn som vi så må gætte os til betydningen af. På den måde er en svingende grydeskes arm blevet til nisse/julemand, 2 pegefingre sat sammen er “lille peter edderkop”, en arm lagt over hovedet som et øre er kanin og mange mange flere. Tit spørger jeg så “Lisa, kan du sige kanin?” JA bliver der så svaret…

Hun har været syg med host og snot i frygtelig lang tid nu - nærmest siden det begyndte at blive koldt. Det plager os noget, men endelig synes det at være på retur - ihvertfald sover hun efterhånden hele natten igennem igen, og skal ikke så tit ind til os og sove færdig som for bare 1 uge siden. utroligt som man nyder sin uforstyrrede nattesøvn når man har været foruden i lang tid.

I vuggestuen er hun ved at være en af de ældste på hendes stue, selvom der er godt 9 måneder til hun skal videre i børnehave. Nu er hun også så stor at hun skal sove på madres fremfor i krybber, når der skal soves lur. Der har hun tilpasset sig på ingen tid. Hun er nu ret nem - og det fortæller jeg mig selv tit og ofte, for jeg ved at der skal være lidt på kontoen når hun ikke vil gå, men SKAL bæres for ellers skriger hun hele vejen hjem, eller når hun hellere vil have danone yoghurt end almindelig morgenmad, eller når hun absolut ikke vil spise noget aftensmad, for derefter at bede om mam mam lige når vi har rejst os fra bordet…. jojo da.

Men når hun så driller os ved at lege gemme, eller rækker sig op for at få et kys, eller siger “farvel mor” når jeg går på arbejde, så smelter vores hjerter og så er hun vores lille engel!

Idag er det 4 måneder siden min mor døde. Kræft, tilbagevendende efter 7 års “pause”.

Hun fik sin diagnose sidst i december sidste år, lige før nytår og fra da af gik vores liv, ihvertfald mit, lidt på hold. Jeg stoppede med at tænke fremtid, plagede mig selv med dårlig samvittighed over at jeg ikke hvad gjort/gjorde mere for mine forældre end jeg gjorde. Min egen lille skønne familie led sammen med mig, og mine venner forsøgte at støtte og hjælpe så godt de kunne. Alt imens min mor bare blev mere og mere syg og frustrationen med det danske sygehusvæsen steg eksplosivt.

Men min mor hun var afklaret. Selv da hun fik dommen Terminal, at nu kunne der ikke gøres mere for hende, var det næsten som om hun vidste det og accepterede det totalt. Mon hun bare var stærk for os?
Eller var det hendes klippefaste tro på Gud som hjalp hende?
Troen på at hendes liv havde været fuldt og hun var tilfreds og færdig?

Hun blev 69 og jeg tror bestemt ikke på det sidste.

Efter at OUH sendte hende hjem for sidste gang, gik der 3 uger. Hun havde det godt den første uge - kunne spise, komme op af sengen, klare meget selv. Hele tiden havde vi dog Assens Kommunes sygeplejesker og plejere til at hjælpe hende og de var en kæmpe støtte for hende og os. De var utrolig empatiske og venlige under hele forløbet. Hun døde roligt sent på aften.
Begravelsen var smuk og rigtig. Alle hendes søskende og min fars familie og alle vennerne var med. Mine forældres vennekreds var hendes vennekreds og alle var med. Det var et af de få punkter hun var nervøs over til sidst, om nogen ville dukke op.
Hun kommer engang til at dele gravplads med far på det højeste punkt på kirkegården.

Min arbejdsplads har virkelig behandlet mig og min situation utrolig fint. Jeg tog en del plejeorlov for at være hjemme og måtte tage lidt ekstra i forbindelse med begravelsen og for at være sammen med min far. Alt var bare ok, og det skulle jeg ikke bekymre mig om. Selvfølgelig skulle jeg bare gøre som jeg fandt bedst. Det var en kæmpe lettelse at møde så stor forståelse.

Jeg valgte at benytte mig af psykolog hjælp for at komme videre og blive en lidt mere hel person, og det har jeg været glad for. Måske har jeg været lidt overrasket over hvad der kom frem under behandlingerne, men jeg er bestemt ikke vred på min mor - hun gjorde det bedste hun kunne for os 3 børn og jeg vil altid have varme skønne minder om hende. Jeg vil dog gøre mit for at blive en anden slags mor, bedre og mere tilgivende.

Jeg savner hende - jeg savner at hun gav sig tid og virkelig lyttede. Hun havde det mest positive sind og havde overskud til alle slags mennesker og situationer. Hun var min fars modsætning, men de var lykkelige sammen indtil det sidste.

Hvis der er en himmel, så er hun der. Jeg tror det, for det har hun fortjent.

Det er en del at multimediebeskatningseventyret. Mit firma har, som mange andre firmaer, tilbuds os medarbejdere, at vi kan få forskellige goder over bruttolønnen. Jeg har så bestilt en MBpro og glæder mig vildt til at få den.

Min chef har lige været inde forbi. Han har ikke fået mailen fra Atea angående levering af pc’er - han var rimelig sur og truede med at hvis han ikke fik pc, helst før, men ihvertfald samme dag som jeg, så ville der falde brænde ned! Ja det kom så til at gå ud over mig. Godt at han har så meget humor og et virkelig godt gemyt

Hvorfor Mac : http://www.apple.com/dk/macbookpro/why-mac.html

Mon ikke jeg har set den første film Twilight sådan cirka 12 gange indenfor de sidste 2 uger - mon det kan gøre det? Jeg elsker bare den historie. Jeg acceptere totalt premissen at vampyre selvfølgelig ikke sover hele dagen væk - hvorfor skulle de sove når de er døde? At deres hud er som diamanter i solskin… tjo, deeeet, måske! At de kan leve af dyreblod - ja klart! De kan jo ikke være som vilde dyr allesammen. Om jeg tror de eksistere i virkeligheden - ja hvis de er bare lidt som familien Cullen, så fint med mig.

Jeg kom først med på bølgen her da New moon kom ud i biograferne, der er jo en del hype omkring hele serien efterhånden. Mig som gammel Buffy og Angel fan kunne jo ikke lade sådan en historie gå min næse forbi. Jeg er ligeglad med - eller egentlig mere skuffet over - at den er klassificeret som en teenage-pige-love-story, men måske er det bare sådan et sind jeg har. Who knows. Ihvertfald ser jeg det mere som en moderne/fantasy Romeo and Juliet historie - og det er en spændende og god historie.

Jeg har nu set New moon 2 gange i biografen og glæder mig allerede vildt til sommeren 2010 hvor Eclipse kommer i biografen. Bare træls at der endnu ikke er lavet trailers til den. Lidt pudsigt, så kom jeg til at snakke med en anden kvinde som var inde og se New Moon. Hun havde ikke set Twilight først, måske derfor var hun helt vild med Jacob Black (varulven) og mente totalt at Bella skulle vælge ham frem for Edward (vampyren). Jeg kunne ikke gøre hende begribelig, at det bare ikke er sådan det skal gå. Mit eneste råd var at hun fik set Twilight ASAP - så vil hun forstå.
Ok der er noget totalt krammeagtigt og hot over Jacob, men det mystiske og fængslende ved Edward vinder. Bella er virkelig en sej karakter, heldigvis er hun meget mere cool i filmen end hun er i bøgerne. Der er lidt for meget “jeg er lidt for skrøbelig - beskyt mig” over hendes karakter i bøgerne. Sådan er hun ikke i filmen. Et stort plus hos mig.

I den lange ventetid til næste film, kunne man jo læse bøgerne skrevet af Stephenie Meyer, og det er jeg så gået igang med. Jeg har heldigvis fået alle 4 af min skønne dejlige mand, som dog nok har fortrudt gaven bitterligt, for siden jeg fik dem i fredags, har jeg været begravet i dem så snart Lisa var lagt i seng. På den måde er jeg så lige begyndt at læse Eclipse - og den tegner virkelig godt.

Jeg er hooked og lidt addicted-agtig.