Lisa

Lisa har haft en plyshund lige siden hun blev født. Den har ligget i hendes fodende af sengen i rigtig RIGTIG lang tid.

Igår da hun skulle til at sove tog hun så fat i den og ville have den til at sove på maven, vel at mærke, oven på dynen. Hun har været bange for den hund i evigheder (den er ca. ½ så stor som hende) men nu er den hendes kærligste eje.

Den var også med under armen de ca. 10.000 gange hun kom ind til os efter vi havde lagt hende til ro i aftes - sammen med 4 sutter og en dyne. Den var med da hun kom ind til os omkring kl. 3 for at sove resten af natten. Pladsen bliver lidt knap når der både skal ligge en stor plyshund, en lille pige på 2+ som møffer en del rundt i søvne, og 2 voksne af mere eller mindre almindelig bygning.

Da vi spurgte hende hvad plyshunden hedder, svarede hun “hund” naturligvis… Jeg er lidt spændt på hvor længe den kommer til at følge hende.

Vi fjernede fronten på hendes tremmeseng i påsken og kæmper nu med at få hende til at blive i sengen når der er læst bog, sunget sange og kysset godnat…

Hun er bare så sjov med hvad hun husker og kan fortælle om. Her er så nogle eksempler. Vi har en klistermærkebog med Snehvide, Askepot, Tornerose, Ariel, Mulan og Jasmin. I starten kunne jeg ikke lige navnet på Mulan, da jeg ikke kendet eventyret. Nu, hver gang vi kommer til det klistermærke, siger møgungen “mor ikke kender” selvom jeg har sagt Mulan en million gange…
Tornerose hedder så også stadig enten Vakkert barn (fra sangen) eller Askepot eller mere sjældent, Rose.
Hun ser jo efterhånden også en del tv, som forresten stadig hedder “Lisa se vov vov” - hendes ynglingsfilm har helt specielle navne som:

Monsters vs Aliens - Bob
Monsters inc - Pige der tegner
Pixar short stories - Pige der spiller
Shrek - æsel
og mange mange flere.

Lisa er jo en vaks lille en som er god til mange ting. Det seneste er at hun begynder at sætte flere ord sammen, og at der kommer flere nye til hele tiden.

Som forælder er det jo ikke svært at forstå Lisa-ord som “sommersommer” som er en sommerfugl eller at “kak” er en kat, eller at “vend” er vand og “bend” er banan - 2 ord som ofte bliver forvekslet med hinanden. Vi er endelig nået i mål med “dji dji” - den kan du bare ikke gætte! Det var Lisa-ordet for at tegne - nu er vi nået frem til “dejna” og det er da tæt på.

Hun er pavestolt når hun siger en masse ord og at vi så faktisk kan forstå hvad hun snakker om. Vi øver ord og taler normalt til hende med tydelige sætninger, ikke noget med baby sprog her, men det er svært ikke nogle gange at bruge hendes selvopfundne ord.

Alle ord over 2 stavelser synes hun bare at ignorere. Når jeg prøver at få hende til at sige “elefant” eller “banan” eller “Cirkeline” svarer hun bare “Naaaarj” og griner. Hun bruger stadig babytegn for de fleste dyr og sange.

Men jeg stresser ikke - så længe pædagogerne i vuggestuen ikke kommentere det, er hun nok normal - for de kommentere faktisk alt andet. For eksempel går vi ikke nok med hende, altså lader hende gå selv og ikke blive båret - det ville jo blive et stort problem når hun kommer i børnhave, var kommentaren. Det skal lige siges at der er mindst 8 måneder til hun forlader viggestuen, så mon ikke vi når det? Nej, men fint at de siger det, og vi har da også taget det til os og går meget mere. Det får vi så også en del stress og ufred af, da hun jo synes det er fedt at vi bære rundt på hende - den lille nuttede 13 kilo tunge guldklump…

Nu gik det ellers så godt med nattesoveriet - lagt kl. 19 og sove indtil kl. 06 næste dag - jeg har næsten helt glemt hvordan det var. Nu er vi ude i noget natteroderi - hun vågner et sted mellem midnat og kl. 03 og vil derefter ikke sove igen før op til 2 timer senere. Vi ved godt at ved at give hende en flaske nan (140ml) så falder hun i søvn, men det vil vi vældig gerne væk fra. Hun er jo 14 måneder imorgen.

Ellers går alt rigtig godt! Hun er blevet så modig og rejser sig nærmest op uden støtte. Hun vil bare gå og gå hele tiden. Hun er så tæt på at gå selv - men det går bestemt ikke hurtigt med de små museskridt hun tager. Begejstringen er dog ikke til at tage fejl af - et kæmpe grin fra øre til øre!

Vi holdt en god lang juleferie og der ville hun pludselig godt morgenhygge i vores seng - ikke at hun sover, men møffer stille rundt og lægger hovedet på skiftevis mig og Kæresten i 5 sek. indtil hun altså liiiiige må videre i teksten. I juleferien lod hun os da også pænt sove til kl. 8 næsten hver dag - Skønt! så pyt med at man skal op nogle gange om natten…

Der er også endelig en 5. tand på vej - ja på det punkt har hun bestemt ikke travlt. De små pløkker bliver da også børstet flittigt, men bestemt ikke med hendes gode vilje. Tandbørstning er kun sjov så længe hun kan få lov til at sutte på tandbørsten. Så snart Mor prøver at overtage, for bare at børste lidt, er freden forbi… lidt ligesom når vi skal have klippet hendes negle. Hvis der er nogen, der sidder med gode tips til begge situationer, så er jeg meget åben for forslag.

Nytårsaften gik helt fantastisk. Vi holdt den sammen med vores rigtig gode venner, som fik en baby 1 måned efter os, samt deres naboer, som fik en baby ca. 2 måneder efter os. Der blev spist og hygget med de små indtil de var dødtrætte - vi lagde dem og hørte så ikke mere til dem, før Lisa pippede omkring kl. 01. Hun faldt hurtigt i søvn og da vi så vækkede hende for at gå hjem kl. 04 var hun bare så nem - ikke en eneste sur mine. De andre havde nær trådt på hende, fordi hun bare lå musestille i sin flyverdragt i entréen og ventede på at vi skulle blive færdige

Lad mig her ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår!

En lille jule-alf

Jeg ved godt at jeg er fjollet - men jeg er lidt urolig og nervøs for hvordan min lille skat har det. Altså, i forvejen er hun jo syg med lidt feber, sandsynligvis tænder og øjenbetændelse, men så også have 2 “fremmede” hos sig hele dagen? Jeg er jo en ond ond mor!

Nej, som sagt, det er jo pjat - det er hendes søde Farmor og Farfar som straks trådte til, da jeg forsigtigt og tøvende luftede mit problem med meget fravær i forbindelse med vores dejlige lille vuggestuebarn og virusspreder. Jeg har ikke engang været tilbage på job 2 måneder endnu, men har allerede haft mere end 1 uges sygdom. Den går jo ikke Granberg! (tidligere kendt som Grønberg…)

Jeg ved ikke helt hvorfor det er at jeg ville være tryggere, hvis det var mine egne forældre som passede hende. Måske er det noget med at hvis Lisa er helt umulig, så har jeg mere tiltro til min mor og samtidig forventer jeg også automatisk mere forståelse fra hende, end fra Kærestens mor. Jeg ved godt at der er langt ude - men det her handler jo om følelser! Nåmen humlen er jo at jeg må vænne mig til det og Get-over-myself for Farmor og Farfar er bare tættere på og vil jo smadder gerne.

Det er så absolut mig der har et problem med det, for Lisa er jo bare glad når nogen gider lege med hende og vende gåvognen for hende, så hun kan blive ved med at gå og gå. Ja, det er noget helt nyt - hun er ikke sygeligt angst for sin nye gåvogn mere. Den er nu hendes bedste ven - arhmen bare det smil i hendes ansigt når hun kan stavre derudaf helt alene… priceless!

I næste uge starter så vores tilværelse som fortravlet og stresset børnefamilie anno 2008.

Kæresten skal begynde og arbejde igen, efter sin måneds barsel/orlov og Lisa skal vænne sig til at være i vuggestuen fra 9-16.45. Hun har klaret indkøringen som en drøm (her nævnes ikke lige de 10 dage hvor hele familien var syge af forkølelse/influenza). Nej, her tænkes på at hun ikke har været ked af det når vi gik, og ikke været specielt pjevset, når vi nåede hjem efter en lang dag. Hun sover natten igennem og står op med mor’en der kl. alt-for-tidligt 6.20 og er så klar til dagen. Lisa er ved at vænne sig til, at man godt kan sove eftermiddagslur i op mod 2 timer i træk i vuggestuen, noget hun aldrig har gjort før. Så alt ialt en succesfuld indkøring.

Lisa har også fået sin tand nr. 2 - det er da heller ikke for tidligt, her i hendes 11. måned på denne jord. Lisa har fået en ny dille at når hun ikke vil spise mere, så virre hun med hovedet og smiler over hele fem-øren. Det må give hende et lille rush for hun elsker det - vi andre overvejer nok mest om det kan være godt for hendes lille nakke, men sjovt ser det ud.

Hun fylder også snart 1 år og jeg har jo ikke været i tvivl om, at det skulle fejres med familie og venner. Men der var Kæresten og jeg ikke helt enige. Faktisk mindede vores diskussion en hel del om den vi havde, da vi skulle planlægge hendes dåb. Kæresten mente ikke at vi kunne/skulle invitere (dermed kræve) at folk skulle møde op til en barnedåb hvis de ikke havde lyst. Der var min holdning mere i retning af, at vores venner er voksne nok til at sige fra, men hvorfor skulle de? Og at folk jo gerne vil komme til fest, så anledningen er vel ikke så vigtig.
Nu har vi så haft snakken igen - hvor hans argument imod at invitere venner, at det jo ikke er for barnets skyld at man kommer til en 1 års børnefødselsdag - OG at det nærmest er påkrævet at man har en gave med. Hvor min holdning, igen, er at jeg vil fejre Lisa og det må folk komme og være med til, eller lade være - så bliver der mere kage til os andre. Vi har virkelig skåret ind til benet og kun inviteret venner, som vi har set en hel del sammen med Lisa - alligevel bliver vi 20. Det er jo dejligt, men også et pladsmæssigt problem…

Nåmen som der står på vores dør: “Hvor der er hjerterum er der husrum” :o)

Hun skal da også bare bide i alt!