Observationer.com

Lisa har fået et ordentligt hak i tuden. Det er ikke ment metaforisk eller noget. Nej hun har fået en dyb hudafskabning ovre i vuggeren den anden dag.

Scenarie: Kæresten er ovre for at hente hende. Ser hende siddende hos pædagog med en blodig næse, men ellers i godt humør. Hun var faldet og havde fået en hudafskrabning fra øverst på næseryggen og ned over næsetip og overlæbe. Det  ser noget drabeligt ud, men hun virker ikke generet af det. Jeg blev dog helt forskrækket da jeg så hende.

Nu har jeg så prøvet at hjælpe helingen lidt på vej med Elizabeth Ardens 8 hour creme - mon det er ok? Det ville jeg jo gøre på mig selv, men mon det egentlig er godt for hende?

Det fik mig så til at tænke på den parfumehysteri, der husere lige nu.  Vi bliver jo hele tiden bombarderet med, at vi ikke må bruge noget som helst, der bare kunne have drømt om at indeholde parfume, så man ved jo aldrig. Jeg er en af dem der følger rådene, og har næsten alt i parfumefrit - for mit barns skyld, men et sted synder jeg… badevandet indeholder altså lidt dufte sæbe fra Natusan. Det andet bliver bare for kedeligt. Det er jo for min egen skyld, det ved jeg godt. Sådan en lille renvasket baby må altså bare gerne dufte lidt - bare lidt af sæbe. Sådan har jeg det altså.

Så fortalte min mor mig her forleden at da jeg og min søskende var små, da blev vi badet og parfumeret 2 gange om dagen! Hun elskede bare når vi var duftende rene - ja tak - prøv lige den idag og se om ikke socialforsorgen kommer og henter dine børn… overdrivelse fremmer som bekendt.

Hvad mener du om hudprodukter til børn?

Jeg må virkelig være en ravnemor - for jeg kom igennem en hel weekend uden egentlig at savne min smukke, søde og skønne lille datter. Det hjalp nok meget på det at jeg vidste at hun var i gode hænder. Imens var jeg så i min kære mands gode hænder, so who can complain

London som turist, det havde jeg ikke prøvet før. Når man har familie i byen, besøger man jo bare dem og bliver i deres lille flække. Nej, den her gang skulle det så være Big Ben, Buckingham Palace, Covent Garden, The tube og røde busser. Vi fik sight see’et, shoppet, holdt hånd og gået tusinder af kilometer. Det lykkedes os også at se lidt af min familie til en frokost i byen. Hotellet lå tæt på Angel Station, så vi kom nemt omkring, også selvom Victoria Line og Jubilee Line var nede i weekenden.

Kæresten var på udkig efter en iPhone, så naturligt nok gik vi i Apple Store - fed butik! Men ak - de kunne ikke sælge en til os, for det krævede at han havde en konto i en engelsk bank, statsborgerskab, bevis på at have tjent landet i krig og meget meget mere… men så går man jo bare et andet sted hen. Hos O2 var ingen krav og købet blev foretaget. Hans glade, strålende ansigt var bare ikke til at stå for! Det var nærmest hele turen værd.

Imens hjemme i sne og slud, valgte Lisa så, langt om længe, at nu var det tid til at stå på egne ben. Så stor var glæden, da jeg kom ind af døren og så hende komme GÅENDE mod mig - et stolt stort smilende ansigt.

Vores lille engel er nu et skønt og nemt barn igen, efter en lidt lang periode med pjevseri og natteroderi.

Vi er ihvertfald inde i en god stime, hvor hun ikke længere vækker os mellem 01 og 04 og nægter at falde i søvn igen før en time til to senere. Vi har endelig fået fjernet natflasken helt, så hun hverken får en når hun skal lægges i seng, eller om natten når hun vågner. Det var blevet en dårlig vane bare at give hende den, så vi kunne få fred. Nu sover hun tilgengæld i et stræk fra hendes kl. 21 wakeup call til hun skal op der mellem 06 og 07. Det er virkelig guld værd at få vores nattesøvn ubrudt igen.

Det har ellers virket som om hun endelig var gået igang med tænder igen - men trods hendes snart 15 måneder har hun stadig kun 3½ tand. Der er dog hvide skygger, så mon ikke der snart sker noget…

Hun er stadig rigtig mor-syg - ja, det kalder jeg det, selvom meget af det litteratur jeg har fundet omkring emnet forsøger at overbevise mig om at bruge termen mor-glad istedet for mor-syg. Jeg er dog der nu, hvor det ikke længere er nuttet og sødt på nogen måde, at hun bare skriger og skriger hvis ikke jeg er hos hende alle døgnet vågne timer. Kæresten kan kun være sammen med hende nogenlunde fredfyldt, hvis ikke jeg er i samme rum. Ok måske overdriver jeg lidt, men lad os bare sige at jeg håber den fase snart er ovre. Det er bestemt ikke fordi Kæresten ikke prøver at være sammen med hende, for det er han god til. Det er bare så synd når han prøver og hun så bare er totalt ligeglad og kropumulig.

Men for pokker, når hun så kommer kravlende med 100km i timen og det største smil, eller pludselig stiller sig op uden støtte og smiler, så er man bare helt solgt. Det med at gå, det må virkelig være tæt på nu. Jeg glæder mig! Måske fortryder jeg denne entusiasme, men jeg ser bare så mange fordele ved at jeg ikke længere skal have hende på armen konstant. At kunne stille hende imens jeg lige bliver organiseret med tasker, affald eller hvad man ellers har i hænderne. At hun selv kan gå ud til sin vogn nede i vuggestuen. Jeg ved godt at så er freden forbi, at så skal hun gå allevegne og at vi ikke længere bare kan sætte hende fredeligt i vognen når vi er ude, eller i en højstol og forvente at hun gider sidde der. Men jeg glæder mig stadig.

Nu gik det ellers så godt med nattesoveriet - lagt kl. 19 og sove indtil kl. 06 næste dag - jeg har næsten helt glemt hvordan det var. Nu er vi ude i noget natteroderi - hun vågner et sted mellem midnat og kl. 03 og vil derefter ikke sove igen før op til 2 timer senere. Vi ved godt at ved at give hende en flaske nan (140ml) så falder hun i søvn, men det vil vi vældig gerne væk fra. Hun er jo 14 måneder imorgen.

Ellers går alt rigtig godt! Hun er blevet så modig og rejser sig nærmest op uden støtte. Hun vil bare gå og gå hele tiden. Hun er så tæt på at gå selv - men det går bestemt ikke hurtigt med de små museskridt hun tager. Begejstringen er dog ikke til at tage fejl af - et kæmpe grin fra øre til øre!

Vi holdt en god lang juleferie og der ville hun pludselig godt morgenhygge i vores seng - ikke at hun sover, men møffer stille rundt og lægger hovedet på skiftevis mig og Kæresten i 5 sek. indtil hun altså liiiiige må videre i teksten. I juleferien lod hun os da også pænt sove til kl. 8 næsten hver dag - Skønt! så pyt med at man skal op nogle gange om natten…

Der er også endelig en 5. tand på vej - ja på det punkt har hun bestemt ikke travlt. De små pløkker bliver da også børstet flittigt, men bestemt ikke med hendes gode vilje. Tandbørstning er kun sjov så længe hun kan få lov til at sutte på tandbørsten. Så snart Mor prøver at overtage, for bare at børste lidt, er freden forbi… lidt ligesom når vi skal have klippet hendes negle. Hvis der er nogen, der sidder med gode tips til begge situationer, så er jeg meget åben for forslag.

Nytårsaften gik helt fantastisk. Vi holdt den sammen med vores rigtig gode venner, som fik en baby 1 måned efter os, samt deres naboer, som fik en baby ca. 2 måneder efter os. Der blev spist og hygget med de små indtil de var dødtrætte - vi lagde dem og hørte så ikke mere til dem, før Lisa pippede omkring kl. 01. Hun faldt hurtigt i søvn og da vi så vækkede hende for at gå hjem kl. 04 var hun bare så nem - ikke en eneste sur mine. De andre havde nær trådt på hende, fordi hun bare lå musestille i sin flyverdragt i entréen og ventede på at vi skulle blive færdige

Lad mig her ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår!

En lille jule-alf

Jeg blev lidt paf igår da jeg hentede min lille grumling. En af hendes stue pædagoger sagde med glæde og entusiasme at Lisa idag havde gået rundt kun holdt i 2 fingre, som om det er noget helt nyt. Det har hun jo gjort hjemme i over 1 måned - og så er det at jeg får lidt koldsved i hænderne ved at tænke på hvad de egentlig gør med hende hele dagen derovre. Hjemme har hun det med at rejse sig op af et eller andet, gerne mine ben og så række sine små fedtede hænder op mod mig for dermed at sige at nu skal vi gå en tur. Gør hun slet ikke det derovre? Eller bliver hendes signaler bare misforstået eller ikke set?

Samme pædagog var endnu mere undrende da jeg fortalte at Lisa har gået med gåvogn næsten siden sin fødselsdag (10/11), for Kæresten havde da sagt at den gjorde Lisa vildt bange, da vi lige havde købt den? Jo det er sandt, men 5 dage senere vraltede hun jo afsted med den som det mest naturlige i verden og har gjort det mange gange dagligt, siden.

Hun kunne dog også fortælle at Lisa er meget glad for tusser - jotak det kunne man se i hele hendes lille ansigt og på tøjet… sådan noget er ikke nemt at få af. Men en julegavetegning, det skal vi nok få og hvor vi dog glæder os *hysterisk klapning i mine hænder*

Det gik jo selvfølgelig rigtig fint og vores lille dejlige skat var en engel, blev der berettet, da moderen sveddryppende styrtede ind af døren og med nervøst blik på Farmoren spurgte hvordan det var gået. Lisa var henrykt over at se mig - men sikke hun så ud! Jeg er blevet en meget klogere mor angående øjenbetændelse, og har nu lært at ved første tegn på gulligt snask i øjnene, skal der bare hentes øjnedråber på recept! Saltvandopløsning og kamillete kan ikke kurere det, eller for den sags skyld; gøre en forskel, når det er en bakterie…

Hun var helt hævet omkring øjnene og kun næsten puds- og snot-fri. Men babysitterne måtte da også indrømme at hun havde pjevset lidt her den sidste ½ time, men sove lur - det gad hun ihvertfald ikke! Ikke overraskende for mig, for ja, man kender jo efterhånden sine lus på gangen…

Farfar havde opfundet en ny leg med Lisa, som gik ud på at hun kørte med sin lille gåvogn og han tøffede afsted foran og lod hende “køre ham ned” - de demonstrerede og hun hvinede og grinede af fryd. Jeg fik IKKE næsten tårer i øjnene. Det er jo ham der næsten ikke tør røre hende og slet ikke tage hende op. Det var dejligt at se at de kan have glæde af hinanden på en anden måde. Det andet kommer jo nok.

Farmor havde så lige tænkt hele dagen igennem, før de satte sig i toget, meget tidligt om morgenen og havde da lige taget noget med til aftensmaden. Det sørgede hun da også lige for at tilberede, imens jeg hyggede med min lille rødøjede datter, som var vældig i hopla. Jamen hvad kan man ønske sig mere? De er de sødeste og venligste bedste/svigerforældre man kan ønske sig.

Torsdag var Lisa stadig ikke rask og hun skulle til læge, så Kæresten måtte blive hjemme hos hende, for jeg havde et kursus i Jylland jeg bare skulle med til. Jeg forlod derfor hjemmet kl. 06 efter at have været oppe allerede 4.45, fordi en lille djævel synes at nu var det morgen… en sød djævel, men alligevel. Hun var så lagt i seng da jeg vendte træt hjem omkring kl. 20. Ja der er langt til Fastlandet!

Fredag var hun stadig ikke helt pudsfri og jeg havde fået en opblusning af forkølelse og hoste igen igen. Så vi tog lige en dag til hjemme i vores dejlig varme lejlighed. Hun var frisk og frejdig og lavede en masse ballade, fandt ud af at åbne forskellige skuffer og tømme dem for indhold - rigtig sjovt - for HENDE.

Jeg vil dog sige en ting - den person, som har fundet på at den eneste og bedste løsning på øjenbetændelse er at dryppe øjne på et lille vridende og skrigende spædbarn, har helt sikkert ikke børn selv! 2 gange om dagen kæmper vi en indædt kamp, og jeg er ikke helt sikker, hvem der vinder hver gang. Men øjnene er da ved at se normale ud igen - næsten. Hun lod os da også lige sove indtil efter kl. 8 her til morgen - skønt.

Nu har Kæresten så tilgengæld lagt sig og er frygtelig syg med snot, ondt i hals og øjne, så vi hygger gør vi…

Jeg ved godt at jeg er fjollet - men jeg er lidt urolig og nervøs for hvordan min lille skat har det. Altså, i forvejen er hun jo syg med lidt feber, sandsynligvis tænder og øjenbetændelse, men så også have 2 “fremmede” hos sig hele dagen? Jeg er jo en ond ond mor!

Nej, som sagt, det er jo pjat - det er hendes søde Farmor og Farfar som straks trådte til, da jeg forsigtigt og tøvende luftede mit problem med meget fravær i forbindelse med vores dejlige lille vuggestuebarn og virusspreder. Jeg har ikke engang været tilbage på job 2 måneder endnu, men har allerede haft mere end 1 uges sygdom. Den går jo ikke Granberg! (tidligere kendt som Grønberg…)

Jeg ved ikke helt hvorfor det er at jeg ville være tryggere, hvis det var mine egne forældre som passede hende. Måske er det noget med at hvis Lisa er helt umulig, så har jeg mere tiltro til min mor og samtidig forventer jeg også automatisk mere forståelse fra hende, end fra Kærestens mor. Jeg ved godt at der er langt ude - men det her handler jo om følelser! Nåmen humlen er jo at jeg må vænne mig til det og Get-over-myself for Farmor og Farfar er bare tættere på og vil jo smadder gerne.

Det er så absolut mig der har et problem med det, for Lisa er jo bare glad når nogen gider lege med hende og vende gåvognen for hende, så hun kan blive ved med at gå og gå. Ja, det er noget helt nyt - hun er ikke sygeligt angst for sin nye gåvogn mere. Den er nu hendes bedste ven - arhmen bare det smil i hendes ansigt når hun kan stavre derudaf helt alene… priceless!

I næste uge starter så vores tilværelse som fortravlet og stresset børnefamilie anno 2008.

Kæresten skal begynde og arbejde igen, efter sin måneds barsel/orlov og Lisa skal vænne sig til at være i vuggestuen fra 9-16.45. Hun har klaret indkøringen som en drøm (her nævnes ikke lige de 10 dage hvor hele familien var syge af forkølelse/influenza). Nej, her tænkes på at hun ikke har været ked af det når vi gik, og ikke været specielt pjevset, når vi nåede hjem efter en lang dag. Hun sover natten igennem og står op med mor’en der kl. alt-for-tidligt 6.20 og er så klar til dagen. Lisa er ved at vænne sig til, at man godt kan sove eftermiddagslur i op mod 2 timer i træk i vuggestuen, noget hun aldrig har gjort før. Så alt ialt en succesfuld indkøring.

Lisa har også fået sin tand nr. 2 - det er da heller ikke for tidligt, her i hendes 11. måned på denne jord. Lisa har fået en ny dille at når hun ikke vil spise mere, så virre hun med hovedet og smiler over hele fem-øren. Det må give hende et lille rush for hun elsker det - vi andre overvejer nok mest om det kan være godt for hendes lille nakke, men sjovt ser det ud.

Hun fylder også snart 1 år og jeg har jo ikke været i tvivl om, at det skulle fejres med familie og venner. Men der var Kæresten og jeg ikke helt enige. Faktisk mindede vores diskussion en hel del om den vi havde, da vi skulle planlægge hendes dåb. Kæresten mente ikke at vi kunne/skulle invitere (dermed kræve) at folk skulle møde op til en barnedåb hvis de ikke havde lyst. Der var min holdning mere i retning af, at vores venner er voksne nok til at sige fra, men hvorfor skulle de? Og at folk jo gerne vil komme til fest, så anledningen er vel ikke så vigtig.
Nu har vi så haft snakken igen - hvor hans argument imod at invitere venner, at det jo ikke er for barnets skyld at man kommer til en 1 års børnefødselsdag - OG at det nærmest er påkrævet at man har en gave med. Hvor min holdning, igen, er at jeg vil fejre Lisa og det må folk komme og være med til, eller lade være - så bliver der mere kage til os andre. Vi har virkelig skåret ind til benet og kun inviteret venner, som vi har set en hel del sammen med Lisa - alligevel bliver vi 20. Det er jo dejligt, men også et pladsmæssigt problem…

Nåmen som der står på vores dør: “Hvor der er hjerterum er der husrum” :o)

I am not quirky! I have character and have developed certain habits.

Jeg blev lige inspireret af Suzy Says bloggen - hun er nu en finurlig en.

Jeg har hermed påtaget mig en af hendes tags, og derved vel på en måde hjulpet hende - måske. Det betyder at jeg skal skrive om 6 besynderlige vaner jeg har. Jeg mener jo ikke at jeg har nogen, men andre synes at være af en anden mening - so here goes.

Jeg spiser og drikker aldrig op! Jeg kan næsten ikke få mig selv til at spise sidste bid eller tømme koppen, til stor iritation for min kære Kæreste. Jeg tror det stammer fra min lidt strenge opdragelse “du går ikke fra bordet før du har spist op” eller “der er ingen dessert…” eller “…de sultne små børn i Afrika…”.

Jeg er en sand cykelmyg - jeg kan bare ikke cykle langsomt. Det resultere så i at jeg ankommer svedig og hæsblæsende til alt, også selvom jeg er i god tid. Lige på det punkt er jeg vist et konkurrence menneske.

Jeg spiller WOW - altså det er åbenbart noget man ikke lige forventer at piger/kvinder gør. Ihvertfald ikke når man har passeret de 30 år.

Jeg læser tegneserier - jeg vælger dog med omhu hvilke jeg gider at læse. Vi er ude i noget Elfquest, Yoko Tsuno, Franka, Steen og Stoffer, Wulfmorgenthaler, Far side - alstå ikke bare hvad som helst.

Jeg har tidligere haft ildere som kæledyr - de var skønne og jeg savner dem ofte. Men det kapitel er forbi, især da Kæresten har pelsallergi.

Jeg er ret godtroende - nogle ville kalde det naiv. Men jeg har en overbevisning om at folk selvfølgelig ikke lyver for mig, forsøger at bilde mig noget ind - bare for sjov.

Det var så (nogle af) mine besynderligheder.

Jeg vil gerne tagge (og jeg bliver altså ikke sur hvis i ikke gider)

anetq

Lisen

jules rules

Laquack

styx 

Anna Panna

Regler:

Regler:
Link til den person der taggede dig
Skriv om reglerne på din blog. (Det er derfor de står her).
Fortæl om seks mærkelige træk ved dig selv.
Tag 6 bloggere.
Efterlad en kommentar hos dem du tagger.

Jeg hørte klart og tydeligt vejrdamen i nyhederne her til morgen sige, at det ville blive rigtig fint vejr i det meste af Danmark, undtagen Sønderjylland. Nu er jeg jo ret sikker på at jeg ikke er i sønderjylland, men det REGNER og det er IKKE cykle vejr…

Godt at det er weekend lige om lidt, så den kan stå på indendørs hygge for den lille familie