alempe

Ok det har været et hårdt år. Der har været sygdom med efterfølgende dødsfald (den historie er jeg ikke helt klar til at fortælle endnu - her) og den her uge i sommerhus har været længe ventet. Vi tænkte “en hel uge på en ø - arhmen vi kunne da sige til bedsteforældrene, at de kunne da kigge forbi, og så også lige invitere en ven eller to…”

Note til selv - planlæg det bedre næste gang.

Vi havde sommerhuset fra i mandags og til på søndag. Vi ankom sammen med Kærestens forældre og de er lige kørt for 2 min siden…. Planen havde været en anden, og den havde knapt været ok - men det der skete var en overraskelse for mig og Kæresten. Farmor og Farfar havde sagt at de gerne ville komme fra mandag til onsdag morgen, så skulle de nemlig videre på farten og besøge noget familie mod vest (Fyn og Jylland). Jeg synes det var lidt længe at skulle være sammen, altså 2 overnatninger - taget i betragtning af at det var vores første ferie, hvor vi skulle hygge os med hinanden - altså Kæresten, Lisa og jeg.

De er lige kørt her torsdag efter frokost og vi har alle draget et lille suk.

De er virkelig nogle søde og hjælpsomme og rare mennesker, men det er længe at være “værter” og skulle tage et vist hensyn til andre.

Ulemper: De sover længe og nyder det. Og det er dem vel undt. Vi er oppe hver dag omkring 6.30 når Lisa kalder på “MOOOOOAAAAR”. Morgenmad er derfor noget vi venter med til alle er samlet omkring kl. 9.
Der skal jo hygges, så der bliver drukket vin og øl til næsten alle måltider - det er bare ikke lige noget vi er vant til. Man bliver jo træt og døsig af skidtet!

Alempe (er vist ikke et ord, men du ved hvad jeg mener): Der er flere til at holde øje med Lisa og hun bliver underholdt som aldrig før. Nogen kan gå tur med hende, mens andre laver noget andet.
Jeg har faktisk kunnet bage kage - uden at blive forstyrret en eneste gang! Svigerne tilbød også at vi kunne smutte til fastlandet en dag, mens Lisa blev passet af dem. Skønt!

Men hvor er det godt at være alene. Nu er vi blevet lækkersøvnige….