babysitter

You are currently browsing articles tagged babysitter.

Babysitterne

Jeg ved godt at jeg er fjollet - men jeg er lidt urolig og nervøs for hvordan min lille skat har det. Altså, i forvejen er hun jo syg med lidt feber, sandsynligvis tænder og øjenbetændelse, men så også have 2 “fremmede” hos sig hele dagen? Jeg er jo en ond ond mor!

Nej, som sagt, det er jo pjat - det er hendes søde Farmor og Farfar som straks trådte til, da jeg forsigtigt og tøvende luftede mit problem med meget fravær i forbindelse med vores dejlige lille vuggestuebarn og virusspreder. Jeg har ikke engang været tilbage på job 2 måneder endnu, men har allerede haft mere end 1 uges sygdom. Den går jo ikke Granberg! (tidligere kendt som Grønberg…)

Jeg ved ikke helt hvorfor det er at jeg ville være tryggere, hvis det var mine egne forældre som passede hende. Måske er det noget med at hvis Lisa er helt umulig, så har jeg mere tiltro til min mor og samtidig forventer jeg også automatisk mere forståelse fra hende, end fra Kærestens mor. Jeg ved godt at der er langt ude - men det her handler jo om følelser! Nåmen humlen er jo at jeg må vænne mig til det og Get-over-myself for Farmor og Farfar er bare tættere på og vil jo smadder gerne.

Det er så absolut mig der har et problem med det, for Lisa er jo bare glad når nogen gider lege med hende og vende gåvognen for hende, så hun kan blive ved med at gå og gå. Ja, det er noget helt nyt - hun er ikke sygeligt angst for sin nye gåvogn mere. Den er nu hendes bedste ven - arhmen bare det smil i hendes ansigt når hun kan stavre derudaf helt alene… priceless!