babytænder

You are currently browsing articles tagged babytænder.

Hun skal da også bare bide i alt!

Ja, Lisapigen er jo altså snart 10 måneder, så det er vel ikke for tidligt, men det bliver vist en drøj omgang.

Når man har et barn som normalt sover nærmest fra 19-07 hver dag, så bliver man bare helt kastet helt af sporet, når hun har et par umulige nætter. Hun var i seng kl. 20.15 og vågnede igen lige før 01 - så prøvede hun ellers at falde i søvn igen, for hun ville helt klart gerne, indtil hun havde kørt moderen træt kl 2.30 - sådan med at ligge og sove-klynke, og hvis man forlod rummet at stikke i et vræl! kl. 2.30 måtte faderen overtage - det gjorde han så en time, hvorefter moderen blev tilkaldt igen (ørepropper er en god ting ind imellem). Da resignerede jeg og lavede en flaske til hende - så faldt hun endelig i søvn omkring kl. 4. Natten efter havde vi så overnattende gæster og jeg gruede for hvordan det ville gå, men der overraskede hun så og sov fra 19-04, hvor en ny ble var løsningen og sov videre til næsten kl. 7

Grunden til at jeg tror det endelig er tænder, er at hun klør sig mere i munden med fingrene og gumler en hel del i en vaskeklud jeg har givet hende, ved forskellige lejligheder. De ser også ud til at ligge meget nær overfladen nu og gummerne er hårde. Tandbørsten skal dog bare slet ikke komme nær hende - den er hun ikke blevet venner med endnu, hverken med eller uden tandpasta. Er der mon tricks derude til hvordan man gør dem til venner?

På ferien i Frankrig fik jeg en tube med gumme-gel, som skulle bedøve gummerne en smule når tænderne er på vej. Jeg har prøvet det på mig selv, og det virker faktisk! Jeg har prøvet det på Lisa en gang, men det er lidt svært at komme det på det rigtige sted, når man kun får en sammensnerpet mund at arbejde med…