Babytegn

Lisa er jo en vaks lille en som er god til mange ting. Det seneste er at hun begynder at sætte flere ord sammen, og at der kommer flere nye til hele tiden.

Som forælder er det jo ikke svært at forstå Lisa-ord som “sommersommer” som er en sommerfugl eller at “kak” er en kat, eller at “vend” er vand og “bend” er banan - 2 ord som ofte bliver forvekslet med hinanden. Vi er endelig nået i mål med “dji dji” - den kan du bare ikke gætte! Det var Lisa-ordet for at tegne - nu er vi nået frem til “dejna” og det er da tæt på.

Hun er pavestolt når hun siger en masse ord og at vi så faktisk kan forstå hvad hun snakker om. Vi øver ord og taler normalt til hende med tydelige sætninger, ikke noget med baby sprog her, men det er svært ikke nogle gange at bruge hendes selvopfundne ord.

Alle ord over 2 stavelser synes hun bare at ignorere. Når jeg prøver at få hende til at sige “elefant” eller “banan” eller “Cirkeline” svarer hun bare “Naaaarj” og griner. Hun bruger stadig babytegn for de fleste dyr og sange.

Men jeg stresser ikke - så længe pædagogerne i vuggestuen ikke kommentere det, er hun nok normal - for de kommentere faktisk alt andet. For eksempel går vi ikke nok med hende, altså lader hende gå selv og ikke blive båret - det ville jo blive et stort problem når hun kommer i børnhave, var kommentaren. Det skal lige siges at der er mindst 8 måneder til hun forlader viggestuen, så mon ikke vi når det? Nej, men fint at de siger det, og vi har da også taget det til os og går meget mere. Det får vi så også en del stress og ufred af, da hun jo synes det er fedt at vi bære rundt på hende - den lille nuttede 13 kilo tunge guldklump…

Hun holder ofte sine lange enetaler, mens hun kigger intenst på en. Det lyder virkelig som om hun har noget på hjertet, men vi forstår ikke et pluk af det.

Heldigvis er hun efterhånden blevet ferm til at fortælle os hvad hun vil og især - ikke vil, som når hun ikke vil have mere at spise, så bliver hagesmækken hevet af - f… velcro! Eller hendes eget -Nuerjegmæt- tegn, nemlig en stor fejende bevægelse, som ofte fejer alt hendes service på gulvet. Eller hvad med hendes Nuerdettidtilensnack - hvor hun står og forsøger at hive sig op i sin højstol, alt imens hun peger og hujer op på det skab, hvor vi gemmer hendes snacks. Nuerjegtræt - hvor hun går hen til en stol/sofa/pudde og lægger sit hoved ned, så hun står i en vinkel…

Vi gør en hæderlig indsats for at lære hende babytegn også kaldet Tegn til tale. Se det er virkelig sejt, at man her har et redskab til at kunne kommunikere med sit barn, længe før det kan tale. Jeg hørte om det fra en kollega, som med stort held har brugt det på sine to små. Det er også fra hendes hjemmeside, at linket kommer. Problemet hos os er bare, at vi slet ikke er konsekvente nok. Det kan kun blive bedre, så det stiler jeg mod.