Bluehost.com

You are currently browsing articles tagged Bluehost.com.

Jeg er så glad for endelig at kunne skrive igen - der er gået ALT for lang tid.

Jeg ville jo bare lige skifte webhotel fra Bluehost.com og til Gigahost.dk (anbefalet af flere). Det skulle så vise sig at være en process, som tog knap 5 måneder…

Jeg synes min begrundelse for at sætte det hele igang var ret god. Min 2-årige aftale med Bluehost var ved at udløbe og jeg ville egentlig gerne have et dansk webhotel - mere international er jeg bare heller ikke. Nåmen så gik mailudvekslingen igang - længe kunne jeg slet ikke få at vide, hvorfor der ikke bare skete en transfer af mit domæne fra det ene til det andet webhotel. Men det skulle vise sig, at når man sådan tager et domæne som er .com og vil have det med sig, så skal det frigives/overføres/aktiveres osv. Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke vidste en disse om hvordan man gjorde sådan noget, men tænkte naivt at sådan noget bare overførtes automatisk, altså at mit nye webhotel ville tage kontakt og bede om overførsel, så kunne jeg godkende det på mail - og så skulle den potte være ude. Men næ næ jeg skulle selv sørge for at sikkerheden blev slukket - kunne de ikke bare have sagt det fra starten, inden min konto udløb?? Det blev jo noget mere besværliggjort af at jeg ikke længere betalte til Bluehost, at få dem til at hjælpe mig. Gigahost var god nok til at give mig hints til løsninger - men ikke rigtig til at give forklaringer.

Selv nu kan jeg ikke få en forklaring på hvorfor denne lille process skulle tage 5 måneder. …”overførsel og opdatering… bla. bla. Hvis det er min egen skyld, så ville jeg da gerne vide det! Hvis det er dem, kunne de da idet mindste være lidt brødebetyngede og sige undskyld. Jeg har trods alt betalt til et webhotel i 5 måneder som jeg ikke kunne bruge til noget!

Nuvel nu har jeg så fået skældt lidt ud, og nu skal jeg nok komme med en masse hyggelige post herefter :)