Farfar

Ok det har været et hårdt år. Der har været sygdom med efterfølgende dødsfald (den historie er jeg ikke helt klar til at fortælle endnu - her) og den her uge i sommerhus har været længe ventet. Vi tænkte “en hel uge på en ø - arhmen vi kunne da sige til bedsteforældrene, at de kunne da kigge forbi, og så også lige invitere en ven eller to…”

Note til selv - planlæg det bedre næste gang.

Vi havde sommerhuset fra i mandags og til på søndag. Vi ankom sammen med Kærestens forældre og de er lige kørt for 2 min siden…. Planen havde været en anden, og den havde knapt været ok - men det der skete var en overraskelse for mig og Kæresten. Farmor og Farfar havde sagt at de gerne ville komme fra mandag til onsdag morgen, så skulle de nemlig videre på farten og besøge noget familie mod vest (Fyn og Jylland). Jeg synes det var lidt længe at skulle være sammen, altså 2 overnatninger - taget i betragtning af at det var vores første ferie, hvor vi skulle hygge os med hinanden - altså Kæresten, Lisa og jeg.

De er lige kørt her torsdag efter frokost og vi har alle draget et lille suk.

De er virkelig nogle søde og hjælpsomme og rare mennesker, men det er længe at være “værter” og skulle tage et vist hensyn til andre.

Ulemper: De sover længe og nyder det. Og det er dem vel undt. Vi er oppe hver dag omkring 6.30 når Lisa kalder på “MOOOOOAAAAR”. Morgenmad er derfor noget vi venter med til alle er samlet omkring kl. 9.
Der skal jo hygges, så der bliver drukket vin og øl til næsten alle måltider - det er bare ikke lige noget vi er vant til. Man bliver jo træt og døsig af skidtet!

Alempe (er vist ikke et ord, men du ved hvad jeg mener): Der er flere til at holde øje med Lisa og hun bliver underholdt som aldrig før. Nogen kan gå tur med hende, mens andre laver noget andet.
Jeg har faktisk kunnet bage kage - uden at blive forstyrret en eneste gang! Svigerne tilbød også at vi kunne smutte til fastlandet en dag, mens Lisa blev passet af dem. Skønt!

Men hvor er det godt at være alene. Nu er vi blevet lækkersøvnige….

Det gik jo selvfølgelig rigtig fint og vores lille dejlige skat var en engel, blev der berettet, da moderen sveddryppende styrtede ind af døren og med nervøst blik på Farmoren spurgte hvordan det var gået. Lisa var henrykt over at se mig - men sikke hun så ud! Jeg er blevet en meget klogere mor angående øjenbetændelse, og har nu lært at ved første tegn på gulligt snask i øjnene, skal der bare hentes øjnedråber på recept! Saltvandopløsning og kamillete kan ikke kurere det, eller for den sags skyld; gøre en forskel, når det er en bakterie…

Hun var helt hævet omkring øjnene og kun næsten puds- og snot-fri. Men babysitterne måtte da også indrømme at hun havde pjevset lidt her den sidste ½ time, men sove lur - det gad hun ihvertfald ikke! Ikke overraskende for mig, for ja, man kender jo efterhånden sine lus på gangen…

Farfar havde opfundet en ny leg med Lisa, som gik ud på at hun kørte med sin lille gåvogn og han tøffede afsted foran og lod hende “køre ham ned” - de demonstrerede og hun hvinede og grinede af fryd. Jeg fik IKKE næsten tårer i øjnene. Det er jo ham der næsten ikke tør røre hende og slet ikke tage hende op. Det var dejligt at se at de kan have glæde af hinanden på en anden måde. Det andet kommer jo nok.

Farmor havde så lige tænkt hele dagen igennem, før de satte sig i toget, meget tidligt om morgenen og havde da lige taget noget med til aftensmaden. Det sørgede hun da også lige for at tilberede, imens jeg hyggede med min lille rødøjede datter, som var vældig i hopla. Jamen hvad kan man ønske sig mere? De er de sødeste og venligste bedste/svigerforældre man kan ønske sig.

Torsdag var Lisa stadig ikke rask og hun skulle til læge, så Kæresten måtte blive hjemme hos hende, for jeg havde et kursus i Jylland jeg bare skulle med til. Jeg forlod derfor hjemmet kl. 06 efter at have været oppe allerede 4.45, fordi en lille djævel synes at nu var det morgen… en sød djævel, men alligevel. Hun var så lagt i seng da jeg vendte træt hjem omkring kl. 20. Ja der er langt til Fastlandet!

Fredag var hun stadig ikke helt pudsfri og jeg havde fået en opblusning af forkølelse og hoste igen igen. Så vi tog lige en dag til hjemme i vores dejlig varme lejlighed. Hun var frisk og frejdig og lavede en masse ballade, fandt ud af at åbne forskellige skuffer og tømme dem for indhold - rigtig sjovt - for HENDE.

Jeg vil dog sige en ting - den person, som har fundet på at den eneste og bedste løsning på øjenbetændelse er at dryppe øjne på et lille vridende og skrigende spædbarn, har helt sikkert ikke børn selv! 2 gange om dagen kæmper vi en indædt kamp, og jeg er ikke helt sikker, hvem der vinder hver gang. Men øjnene er da ved at se normale ud igen - næsten. Hun lod os da også lige sove indtil efter kl. 8 her til morgen - skønt.

Nu har Kæresten så tilgengæld lagt sig og er frygtelig syg med snot, ondt i hals og øjne, så vi hygger gør vi…