Lisa

Lisa er jo en vaks lille en som er god til mange ting. Det seneste er at hun begynder at sætte flere ord sammen, og at der kommer flere nye til hele tiden.

Som forælder er det jo ikke svært at forstå Lisa-ord som “sommersommer” som er en sommerfugl eller at “kak” er en kat, eller at “vend” er vand og “bend” er banan - 2 ord som ofte bliver forvekslet med hinanden. Vi er endelig nået i mål med “dji dji” - den kan du bare ikke gætte! Det var Lisa-ordet for at tegne - nu er vi nået frem til “dejna” og det er da tæt på.

Hun er pavestolt når hun siger en masse ord og at vi så faktisk kan forstå hvad hun snakker om. Vi øver ord og taler normalt til hende med tydelige sætninger, ikke noget med baby sprog her, men det er svært ikke nogle gange at bruge hendes selvopfundne ord.

Alle ord over 2 stavelser synes hun bare at ignorere. Når jeg prøver at få hende til at sige “elefant” eller “banan” eller “Cirkeline” svarer hun bare “Naaaarj” og griner. Hun bruger stadig babytegn for de fleste dyr og sange.

Men jeg stresser ikke - så længe pædagogerne i vuggestuen ikke kommentere det, er hun nok normal - for de kommentere faktisk alt andet. For eksempel går vi ikke nok med hende, altså lader hende gå selv og ikke blive båret - det ville jo blive et stort problem når hun kommer i børnhave, var kommentaren. Det skal lige siges at der er mindst 8 måneder til hun forlader viggestuen, så mon ikke vi når det? Nej, men fint at de siger det, og vi har da også taget det til os og går meget mere. Det får vi så også en del stress og ufred af, da hun jo synes det er fedt at vi bære rundt på hende - den lille nuttede 13 kilo tunge guldklump…

Mon ikke jeg har set den første film Twilight sådan cirka 12 gange indenfor de sidste 2 uger - mon det kan gøre det? Jeg elsker bare den historie. Jeg acceptere totalt premissen at vampyre selvfølgelig ikke sover hele dagen væk - hvorfor skulle de sove når de er døde? At deres hud er som diamanter i solskin… tjo, deeeet, måske! At de kan leve af dyreblod - ja klart! De kan jo ikke være som vilde dyr allesammen. Om jeg tror de eksistere i virkeligheden - ja hvis de er bare lidt som familien Cullen, så fint med mig.

Jeg kom først med på bølgen her da New moon kom ud i biograferne, der er jo en del hype omkring hele serien efterhånden. Mig som gammel Buffy og Angel fan kunne jo ikke lade sådan en historie gå min næse forbi. Jeg er ligeglad med - eller egentlig mere skuffet over - at den er klassificeret som en teenage-pige-love-story, men måske er det bare sådan et sind jeg har. Who knows. Ihvertfald ser jeg det mere som en moderne/fantasy Romeo and Juliet historie - og det er en spændende og god historie.

Jeg har nu set New moon 2 gange i biografen og glæder mig allerede vildt til sommeren 2010 hvor Eclipse kommer i biografen. Bare træls at der endnu ikke er lavet trailers til den. Lidt pudsigt, så kom jeg til at snakke med en anden kvinde som var inde og se New Moon. Hun havde ikke set Twilight først, måske derfor var hun helt vild med Jacob Black (varulven) og mente totalt at Bella skulle vælge ham frem for Edward (vampyren). Jeg kunne ikke gøre hende begribelig, at det bare ikke er sådan det skal gå. Mit eneste råd var at hun fik set Twilight ASAP - så vil hun forstå.
Ok der er noget totalt krammeagtigt og hot over Jacob, men det mystiske og fængslende ved Edward vinder. Bella er virkelig en sej karakter, heldigvis er hun meget mere cool i filmen end hun er i bøgerne. Der er lidt for meget “jeg er lidt for skrøbelig - beskyt mig” over hendes karakter i bøgerne. Sådan er hun ikke i filmen. Et stort plus hos mig.

I den lange ventetid til næste film, kunne man jo læse bøgerne skrevet af Stephenie Meyer, og det er jeg så gået igang med. Jeg har heldigvis fået alle 4 af min skønne dejlige mand, som dog nok har fortrudt gaven bitterligt, for siden jeg fik dem i fredags, har jeg været begravet i dem så snart Lisa var lagt i seng. På den måde er jeg så lige begyndt at læse Eclipse - og den tegner virkelig godt.

Jeg er hooked og lidt addicted-agtig.

Ok det har været et hårdt år. Der har været sygdom med efterfølgende dødsfald (den historie er jeg ikke helt klar til at fortælle endnu - her) og den her uge i sommerhus har været længe ventet. Vi tænkte “en hel uge på en ø - arhmen vi kunne da sige til bedsteforældrene, at de kunne da kigge forbi, og så også lige invitere en ven eller to…”

Note til selv - planlæg det bedre næste gang.

Vi havde sommerhuset fra i mandags og til på søndag. Vi ankom sammen med Kærestens forældre og de er lige kørt for 2 min siden…. Planen havde været en anden, og den havde knapt været ok - men det der skete var en overraskelse for mig og Kæresten. Farmor og Farfar havde sagt at de gerne ville komme fra mandag til onsdag morgen, så skulle de nemlig videre på farten og besøge noget familie mod vest (Fyn og Jylland). Jeg synes det var lidt længe at skulle være sammen, altså 2 overnatninger - taget i betragtning af at det var vores første ferie, hvor vi skulle hygge os med hinanden - altså Kæresten, Lisa og jeg.

De er lige kørt her torsdag efter frokost og vi har alle draget et lille suk.

De er virkelig nogle søde og hjælpsomme og rare mennesker, men det er længe at være “værter” og skulle tage et vist hensyn til andre.

Ulemper: De sover længe og nyder det. Og det er dem vel undt. Vi er oppe hver dag omkring 6.30 når Lisa kalder på “MOOOOOAAAAR”. Morgenmad er derfor noget vi venter med til alle er samlet omkring kl. 9.
Der skal jo hygges, så der bliver drukket vin og øl til næsten alle måltider - det er bare ikke lige noget vi er vant til. Man bliver jo træt og døsig af skidtet!

Alempe (er vist ikke et ord, men du ved hvad jeg mener): Der er flere til at holde øje med Lisa og hun bliver underholdt som aldrig før. Nogen kan gå tur med hende, mens andre laver noget andet.
Jeg har faktisk kunnet bage kage - uden at blive forstyrret en eneste gang! Svigerne tilbød også at vi kunne smutte til fastlandet en dag, mens Lisa blev passet af dem. Skønt!

Men hvor er det godt at være alene. Nu er vi blevet lækkersøvnige….

Så kom den lille sørme i avisen igen i går. En meget aktuel og vigtig sag er det også. Lisa er hende med hatten

http://24.dk/article.jsp?articleId=6079

Tidligere var hun jo i avisen da det handlede om købemad og hjemmelavet mad.

http://24.dk/article.jsp?articleId=760

En lille superstar in the making - mon ikke?

Jeg har haft en del udlængsel på det sidste. Det skal forståes som, at nu vil jeg gerne begynde og have et liv udenfor vores hyggelige lille hjem igen. Lisa er så stor nu, og når faderen kan føjte - så kan jeg også.

Nu er vi så nærmest kommet i modsatte grøft. Jeg har føjtet, har jeg og savner nærmest de stille aftener…

Det startede med en generalforsamling og en middag sammen med bestyrelsen i sidste uge. Det var så 2 aftener. Stor bededag var jeg til grill og StarTrek movie med venner. Lørdag skulle jeg og Kæresten fejre at vi har nydt hinandens selskab i 6 skønne år (jeg-ved-ikke-hvor-tiden-er-blevet-af). Lisa blev passet af vores dejlige veninde som selv er i lykkelige omstændigheder, og lige så godt kan vænne sig til det.
I denne uge har der indtil videre være bestyrelseshejs igår, hvor vi malede havemøbler og Kæresten igen måtte lægge Lisa helt uden hjælp. I aften skal jeg så i biffen og se forpremiere på Engle og dæmoner - det bliver fantastisk! Men så er det også slut - jeg har ikke flere udeaftener til gode, men jeg har fået blod på tanden. Jeg skal tage styringen af mit liv tilbage og veksle LIDT mere mellem at være hjemme og ude. Så bliver jeg en glad og fuldendt mor - det er jeg helt sikker på. ikk’?

Hun holder ofte sine lange enetaler, mens hun kigger intenst på en. Det lyder virkelig som om hun har noget på hjertet, men vi forstår ikke et pluk af det.

Heldigvis er hun efterhånden blevet ferm til at fortælle os hvad hun vil og især - ikke vil, som når hun ikke vil have mere at spise, så bliver hagesmækken hevet af - f… velcro! Eller hendes eget -Nuerjegmæt- tegn, nemlig en stor fejende bevægelse, som ofte fejer alt hendes service på gulvet. Eller hvad med hendes Nuerdettidtilensnack - hvor hun står og forsøger at hive sig op i sin højstol, alt imens hun peger og hujer op på det skab, hvor vi gemmer hendes snacks. Nuerjegtræt - hvor hun går hen til en stol/sofa/pudde og lægger sit hoved ned, så hun står i en vinkel…

Vi gør en hæderlig indsats for at lære hende babytegn også kaldet Tegn til tale. Se det er virkelig sejt, at man her har et redskab til at kunne kommunikere med sit barn, længe før det kan tale. Jeg hørte om det fra en kollega, som med stort held har brugt det på sine to små. Det er også fra hendes hjemmeside, at linket kommer. Problemet hos os er bare, at vi slet ikke er konsekvente nok. Det kan kun blive bedre, så det stiler jeg mod.

Lisa har fået et ordentligt hak i tuden. Det er ikke ment metaforisk eller noget. Nej hun har fået en dyb hudafskabning ovre i vuggeren den anden dag.

Scenarie: Kæresten er ovre for at hente hende. Ser hende siddende hos pædagog med en blodig næse, men ellers i godt humør. Hun var faldet og havde fået en hudafskrabning fra øverst på næseryggen og ned over næsetip og overlæbe. Det  ser noget drabeligt ud, men hun virker ikke generet af det. Jeg blev dog helt forskrækket da jeg så hende.

Nu har jeg så prøvet at hjælpe helingen lidt på vej med Elizabeth Ardens 8 hour creme - mon det er ok? Det ville jeg jo gøre på mig selv, men mon det egentlig er godt for hende?

Det fik mig så til at tænke på den parfumehysteri, der husere lige nu.  Vi bliver jo hele tiden bombarderet med, at vi ikke må bruge noget som helst, der bare kunne have drømt om at indeholde parfume, så man ved jo aldrig. Jeg er en af dem der følger rådene, og har næsten alt i parfumefrit - for mit barns skyld, men et sted synder jeg… badevandet indeholder altså lidt dufte sæbe fra Natusan. Det andet bliver bare for kedeligt. Det er jo for min egen skyld, det ved jeg godt. Sådan en lille renvasket baby må altså bare gerne dufte lidt - bare lidt af sæbe. Sådan har jeg det altså.

Så fortalte min mor mig her forleden at da jeg og min søskende var små, da blev vi badet og parfumeret 2 gange om dagen! Hun elskede bare når vi var duftende rene - ja tak - prøv lige den idag og se om ikke socialforsorgen kommer og henter dine børn… overdrivelse fremmer som bekendt.

Hvad mener du om hudprodukter til børn?

Vores lille engel er nu et skønt og nemt barn igen, efter en lidt lang periode med pjevseri og natteroderi.

Vi er ihvertfald inde i en god stime, hvor hun ikke længere vækker os mellem 01 og 04 og nægter at falde i søvn igen før en time til to senere. Vi har endelig fået fjernet natflasken helt, så hun hverken får en når hun skal lægges i seng, eller om natten når hun vågner. Det var blevet en dårlig vane bare at give hende den, så vi kunne få fred. Nu sover hun tilgengæld i et stræk fra hendes kl. 21 wakeup call til hun skal op der mellem 06 og 07. Det er virkelig guld værd at få vores nattesøvn ubrudt igen.

Det har ellers virket som om hun endelig var gået igang med tænder igen - men trods hendes snart 15 måneder har hun stadig kun 3½ tand. Der er dog hvide skygger, så mon ikke der snart sker noget…

Hun er stadig rigtig mor-syg - ja, det kalder jeg det, selvom meget af det litteratur jeg har fundet omkring emnet forsøger at overbevise mig om at bruge termen mor-glad istedet for mor-syg. Jeg er dog der nu, hvor det ikke længere er nuttet og sødt på nogen måde, at hun bare skriger og skriger hvis ikke jeg er hos hende alle døgnet vågne timer. Kæresten kan kun være sammen med hende nogenlunde fredfyldt, hvis ikke jeg er i samme rum. Ok måske overdriver jeg lidt, men lad os bare sige at jeg håber den fase snart er ovre. Det er bestemt ikke fordi Kæresten ikke prøver at være sammen med hende, for det er han god til. Det er bare så synd når han prøver og hun så bare er totalt ligeglad og kropumulig.

Men for pokker, når hun så kommer kravlende med 100km i timen og det største smil, eller pludselig stiller sig op uden støtte og smiler, så er man bare helt solgt. Det med at gå, det må virkelig være tæt på nu. Jeg glæder mig! Måske fortryder jeg denne entusiasme, men jeg ser bare så mange fordele ved at jeg ikke længere skal have hende på armen konstant. At kunne stille hende imens jeg lige bliver organiseret med tasker, affald eller hvad man ellers har i hænderne. At hun selv kan gå ud til sin vogn nede i vuggestuen. Jeg ved godt at så er freden forbi, at så skal hun gå allevegne og at vi ikke længere bare kan sætte hende fredeligt i vognen når vi er ude, eller i en højstol og forvente at hun gider sidde der. Men jeg glæder mig stadig.

Nu gik det ellers så godt med nattesoveriet - lagt kl. 19 og sove indtil kl. 06 næste dag - jeg har næsten helt glemt hvordan det var. Nu er vi ude i noget natteroderi - hun vågner et sted mellem midnat og kl. 03 og vil derefter ikke sove igen før op til 2 timer senere. Vi ved godt at ved at give hende en flaske nan (140ml) så falder hun i søvn, men det vil vi vældig gerne væk fra. Hun er jo 14 måneder imorgen.

Ellers går alt rigtig godt! Hun er blevet så modig og rejser sig nærmest op uden støtte. Hun vil bare gå og gå hele tiden. Hun er så tæt på at gå selv - men det går bestemt ikke hurtigt med de små museskridt hun tager. Begejstringen er dog ikke til at tage fejl af - et kæmpe grin fra øre til øre!

Vi holdt en god lang juleferie og der ville hun pludselig godt morgenhygge i vores seng - ikke at hun sover, men møffer stille rundt og lægger hovedet på skiftevis mig og Kæresten i 5 sek. indtil hun altså liiiiige må videre i teksten. I juleferien lod hun os da også pænt sove til kl. 8 næsten hver dag - Skønt! så pyt med at man skal op nogle gange om natten…

Der er også endelig en 5. tand på vej - ja på det punkt har hun bestemt ikke travlt. De små pløkker bliver da også børstet flittigt, men bestemt ikke med hendes gode vilje. Tandbørstning er kun sjov så længe hun kan få lov til at sutte på tandbørsten. Så snart Mor prøver at overtage, for bare at børste lidt, er freden forbi… lidt ligesom når vi skal have klippet hendes negle. Hvis der er nogen, der sidder med gode tips til begge situationer, så er jeg meget åben for forslag.

Nytårsaften gik helt fantastisk. Vi holdt den sammen med vores rigtig gode venner, som fik en baby 1 måned efter os, samt deres naboer, som fik en baby ca. 2 måneder efter os. Der blev spist og hygget med de små indtil de var dødtrætte - vi lagde dem og hørte så ikke mere til dem, før Lisa pippede omkring kl. 01. Hun faldt hurtigt i søvn og da vi så vækkede hende for at gå hjem kl. 04 var hun bare så nem - ikke en eneste sur mine. De andre havde nær trådt på hende, fordi hun bare lå musestille i sin flyverdragt i entréen og ventede på at vi skulle blive færdige

Lad mig her ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår!

En lille jule-alf

Det gik jo selvfølgelig rigtig fint og vores lille dejlige skat var en engel, blev der berettet, da moderen sveddryppende styrtede ind af døren og med nervøst blik på Farmoren spurgte hvordan det var gået. Lisa var henrykt over at se mig - men sikke hun så ud! Jeg er blevet en meget klogere mor angående øjenbetændelse, og har nu lært at ved første tegn på gulligt snask i øjnene, skal der bare hentes øjnedråber på recept! Saltvandopløsning og kamillete kan ikke kurere det, eller for den sags skyld; gøre en forskel, når det er en bakterie…

Hun var helt hævet omkring øjnene og kun næsten puds- og snot-fri. Men babysitterne måtte da også indrømme at hun havde pjevset lidt her den sidste ½ time, men sove lur - det gad hun ihvertfald ikke! Ikke overraskende for mig, for ja, man kender jo efterhånden sine lus på gangen…

Farfar havde opfundet en ny leg med Lisa, som gik ud på at hun kørte med sin lille gåvogn og han tøffede afsted foran og lod hende “køre ham ned” - de demonstrerede og hun hvinede og grinede af fryd. Jeg fik IKKE næsten tårer i øjnene. Det er jo ham der næsten ikke tør røre hende og slet ikke tage hende op. Det var dejligt at se at de kan have glæde af hinanden på en anden måde. Det andet kommer jo nok.

Farmor havde så lige tænkt hele dagen igennem, før de satte sig i toget, meget tidligt om morgenen og havde da lige taget noget med til aftensmaden. Det sørgede hun da også lige for at tilberede, imens jeg hyggede med min lille rødøjede datter, som var vældig i hopla. Jamen hvad kan man ønske sig mere? De er de sødeste og venligste bedste/svigerforældre man kan ønske sig.

Torsdag var Lisa stadig ikke rask og hun skulle til læge, så Kæresten måtte blive hjemme hos hende, for jeg havde et kursus i Jylland jeg bare skulle med til. Jeg forlod derfor hjemmet kl. 06 efter at have været oppe allerede 4.45, fordi en lille djævel synes at nu var det morgen… en sød djævel, men alligevel. Hun var så lagt i seng da jeg vendte træt hjem omkring kl. 20. Ja der er langt til Fastlandet!

Fredag var hun stadig ikke helt pudsfri og jeg havde fået en opblusning af forkølelse og hoste igen igen. Så vi tog lige en dag til hjemme i vores dejlig varme lejlighed. Hun var frisk og frejdig og lavede en masse ballade, fandt ud af at åbne forskellige skuffer og tømme dem for indhold - rigtig sjovt - for HENDE.

Jeg vil dog sige en ting - den person, som har fundet på at den eneste og bedste løsning på øjenbetændelse er at dryppe øjne på et lille vridende og skrigende spædbarn, har helt sikkert ikke børn selv! 2 gange om dagen kæmper vi en indædt kamp, og jeg er ikke helt sikker, hvem der vinder hver gang. Men øjnene er da ved at se normale ud igen - næsten. Hun lod os da også lige sove indtil efter kl. 8 her til morgen - skønt.

Nu har Kæresten så tilgengæld lagt sig og er frygtelig syg med snot, ondt i hals og øjne, så vi hygger gør vi…