natteroderi

Vores lille engel er nu et skønt og nemt barn igen, efter en lidt lang periode med pjevseri og natteroderi.

Vi er ihvertfald inde i en god stime, hvor hun ikke længere vækker os mellem 01 og 04 og nægter at falde i søvn igen før en time til to senere. Vi har endelig fået fjernet natflasken helt, så hun hverken får en når hun skal lægges i seng, eller om natten når hun vågner. Det var blevet en dårlig vane bare at give hende den, så vi kunne få fred. Nu sover hun tilgengæld i et stræk fra hendes kl. 21 wakeup call til hun skal op der mellem 06 og 07. Det er virkelig guld værd at få vores nattesøvn ubrudt igen.

Det har ellers virket som om hun endelig var gået igang med tænder igen - men trods hendes snart 15 måneder har hun stadig kun 3½ tand. Der er dog hvide skygger, så mon ikke der snart sker noget…

Hun er stadig rigtig mor-syg - ja, det kalder jeg det, selvom meget af det litteratur jeg har fundet omkring emnet forsøger at overbevise mig om at bruge termen mor-glad istedet for mor-syg. Jeg er dog der nu, hvor det ikke længere er nuttet og sødt på nogen måde, at hun bare skriger og skriger hvis ikke jeg er hos hende alle døgnet vågne timer. Kæresten kan kun være sammen med hende nogenlunde fredfyldt, hvis ikke jeg er i samme rum. Ok måske overdriver jeg lidt, men lad os bare sige at jeg håber den fase snart er ovre. Det er bestemt ikke fordi Kæresten ikke prøver at være sammen med hende, for det er han god til. Det er bare så synd når han prøver og hun så bare er totalt ligeglad og kropumulig.

Men for pokker, når hun så kommer kravlende med 100km i timen og det største smil, eller pludselig stiller sig op uden støtte og smiler, så er man bare helt solgt. Det med at gå, det må virkelig være tæt på nu. Jeg glæder mig! Måske fortryder jeg denne entusiasme, men jeg ser bare så mange fordele ved at jeg ikke længere skal have hende på armen konstant. At kunne stille hende imens jeg lige bliver organiseret med tasker, affald eller hvad man ellers har i hænderne. At hun selv kan gå ud til sin vogn nede i vuggestuen. Jeg ved godt at så er freden forbi, at så skal hun gå allevegne og at vi ikke længere bare kan sætte hende fredeligt i vognen når vi er ude, eller i en højstol og forvente at hun gider sidde der. Men jeg glæder mig stadig.

Nu gik det ellers så godt med nattesoveriet - lagt kl. 19 og sove indtil kl. 06 næste dag - jeg har næsten helt glemt hvordan det var. Nu er vi ude i noget natteroderi - hun vågner et sted mellem midnat og kl. 03 og vil derefter ikke sove igen før op til 2 timer senere. Vi ved godt at ved at give hende en flaske nan (140ml) så falder hun i søvn, men det vil vi vældig gerne væk fra. Hun er jo 14 måneder imorgen.

Ellers går alt rigtig godt! Hun er blevet så modig og rejser sig nærmest op uden støtte. Hun vil bare gå og gå hele tiden. Hun er så tæt på at gå selv - men det går bestemt ikke hurtigt med de små museskridt hun tager. Begejstringen er dog ikke til at tage fejl af - et kæmpe grin fra øre til øre!

Vi holdt en god lang juleferie og der ville hun pludselig godt morgenhygge i vores seng - ikke at hun sover, men møffer stille rundt og lægger hovedet på skiftevis mig og Kæresten i 5 sek. indtil hun altså liiiiige må videre i teksten. I juleferien lod hun os da også pænt sove til kl. 8 næsten hver dag - Skønt! så pyt med at man skal op nogle gange om natten…

Der er også endelig en 5. tand på vej - ja på det punkt har hun bestemt ikke travlt. De små pløkker bliver da også børstet flittigt, men bestemt ikke med hendes gode vilje. Tandbørstning er kun sjov så længe hun kan få lov til at sutte på tandbørsten. Så snart Mor prøver at overtage, for bare at børste lidt, er freden forbi… lidt ligesom når vi skal have klippet hendes negle. Hvis der er nogen, der sidder med gode tips til begge situationer, så er jeg meget åben for forslag.

Nytårsaften gik helt fantastisk. Vi holdt den sammen med vores rigtig gode venner, som fik en baby 1 måned efter os, samt deres naboer, som fik en baby ca. 2 måneder efter os. Der blev spist og hygget med de små indtil de var dødtrætte - vi lagde dem og hørte så ikke mere til dem, før Lisa pippede omkring kl. 01. Hun faldt hurtigt i søvn og da vi så vækkede hende for at gå hjem kl. 04 var hun bare så nem - ikke en eneste sur mine. De andre havde nær trådt på hende, fordi hun bare lå musestille i sin flyverdragt i entréen og ventede på at vi skulle blive færdige

Lad mig her ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår!

En lille jule-alf