vuggestue

Lisa er jo en vaks lille en som er god til mange ting. Det seneste er at hun begynder at sætte flere ord sammen, og at der kommer flere nye til hele tiden.

Som forælder er det jo ikke svært at forstå Lisa-ord som “sommersommer” som er en sommerfugl eller at “kak” er en kat, eller at “vend” er vand og “bend” er banan - 2 ord som ofte bliver forvekslet med hinanden. Vi er endelig nået i mål med “dji dji” - den kan du bare ikke gætte! Det var Lisa-ordet for at tegne - nu er vi nået frem til “dejna” og det er da tæt på.

Hun er pavestolt når hun siger en masse ord og at vi så faktisk kan forstå hvad hun snakker om. Vi øver ord og taler normalt til hende med tydelige sætninger, ikke noget med baby sprog her, men det er svært ikke nogle gange at bruge hendes selvopfundne ord.

Alle ord over 2 stavelser synes hun bare at ignorere. Når jeg prøver at få hende til at sige “elefant” eller “banan” eller “Cirkeline” svarer hun bare “Naaaarj” og griner. Hun bruger stadig babytegn for de fleste dyr og sange.

Men jeg stresser ikke - så længe pædagogerne i vuggestuen ikke kommentere det, er hun nok normal - for de kommentere faktisk alt andet. For eksempel går vi ikke nok med hende, altså lader hende gå selv og ikke blive båret - det ville jo blive et stort problem når hun kommer i børnhave, var kommentaren. Det skal lige siges at der er mindst 8 måneder til hun forlader viggestuen, så mon ikke vi når det? Nej, men fint at de siger det, og vi har da også taget det til os og går meget mere. Det får vi så også en del stress og ufred af, da hun jo synes det er fedt at vi bære rundt på hende - den lille nuttede 13 kilo tunge guldklump…

I næste uge starter så vores tilværelse som fortravlet og stresset børnefamilie anno 2008.

Kæresten skal begynde og arbejde igen, efter sin måneds barsel/orlov og Lisa skal vænne sig til at være i vuggestuen fra 9-16.45. Hun har klaret indkøringen som en drøm (her nævnes ikke lige de 10 dage hvor hele familien var syge af forkølelse/influenza). Nej, her tænkes på at hun ikke har været ked af det når vi gik, og ikke været specielt pjevset, når vi nåede hjem efter en lang dag. Hun sover natten igennem og står op med mor’en der kl. alt-for-tidligt 6.20 og er så klar til dagen. Lisa er ved at vænne sig til, at man godt kan sove eftermiddagslur i op mod 2 timer i træk i vuggestuen, noget hun aldrig har gjort før. Så alt ialt en succesfuld indkøring.

Lisa har også fået sin tand nr. 2 - det er da heller ikke for tidligt, her i hendes 11. måned på denne jord. Lisa har fået en ny dille at når hun ikke vil spise mere, så virre hun med hovedet og smiler over hele fem-øren. Det må give hende et lille rush for hun elsker det - vi andre overvejer nok mest om det kan være godt for hendes lille nakke, men sjovt ser det ud.

Hun fylder også snart 1 år og jeg har jo ikke været i tvivl om, at det skulle fejres med familie og venner. Men der var Kæresten og jeg ikke helt enige. Faktisk mindede vores diskussion en hel del om den vi havde, da vi skulle planlægge hendes dåb. Kæresten mente ikke at vi kunne/skulle invitere (dermed kræve) at folk skulle møde op til en barnedåb hvis de ikke havde lyst. Der var min holdning mere i retning af, at vores venner er voksne nok til at sige fra, men hvorfor skulle de? Og at folk jo gerne vil komme til fest, så anledningen er vel ikke så vigtig.
Nu har vi så haft snakken igen - hvor hans argument imod at invitere venner, at det jo ikke er for barnets skyld at man kommer til en 1 års børnefødselsdag - OG at det nærmest er påkrævet at man har en gave med. Hvor min holdning, igen, er at jeg vil fejre Lisa og det må folk komme og være med til, eller lade være - så bliver der mere kage til os andre. Vi har virkelig skåret ind til benet og kun inviteret venner, som vi har set en hel del sammen med Lisa - alligevel bliver vi 20. Det er jo dejligt, men også et pladsmæssigt problem…

Nåmen som der står på vores dør: “Hvor der er hjerterum er der husrum” :o)

Nu har vi så i 3 dage levet efter vores nye mønster: mor går på arbejde hver dag 8-16, far går hjemme og Lisa er i vuggestuen nogle timer hver dag.

Det er gået strygende indtil nu. Jeg er jo vild med mit job - check.
Kæresten er glad for at have lidt mere tid med Lisa og er med til alt det nye - håber jeg.
Lisa er vild med vuggestuen og skulle endda spise frokost idag med de andre rødder. Altså der er et par virkelige rødder imellem, siger far’en, for de er lidt hårde ved vores lille Lisa-mus. Men pædagogerne er efter dem og Lisa skal nok snart få lært at slå fra sig, såeeeh…. Hun er bare så meget den mindste - de er alle mindst 6 måneder ældre! Men jeg ser det som en god ting, da hun jo så har nogen at se op til og spejle sig i, og lære nye ting af. Bare hun ikke bliver en rod også… grr.

I går skulle Kæresten endda gå og efterlade hende i vuggeren - det gik selvfølgelig vildt godt. Hun havde nærmest ikke lagt mærke til at han gik! Men hun var vildt træt da de gik derfra. Der gik ikke 2 min. så var hun ude som et lys.

Joeh jeg er meget fortrøstningsfuld og nyder at Kæresten er på orlov lidt endnu, så vi kan nyde at en af os har tid og overskud, ikke mindst, til vores skønne lille baby.

Hun er blevet en rigtig kravlenisse og er efterhånden alle vegne - oftest steder vi ikke troede hun kunne komme, eller må. Vores badeværelse har et ret højt trin, som jeg var sikker på, at hun ikke kunne forcere før om laaaang tid. Den klarede hun så også lige… så nu skal vi til og fjerne toiletbørste, toiletspand og toiletrens!

I dag er der så mindre end 1 måned til jeg skal tilbage på pinden, begynde at tjene penge igen og have voksenkontakt igen. Det er med blandede følelser at jeg er på vej ind i næste fase af vores nye familieliv.

Det har været skønt at være sammen med Lisa så meget, især i de sidste par måneder, for der er sket så meget i forhold til hvad hun kan og gør. Jeg har haft det meget fint med at kunne leve efter hendes rytme, hun har bestemt sovetider i løbet af dagen og hun har valgt når hun ville have selskab nede på legetæppet. Jeg har så kunne observere og nyde hende på en helt anden måde end jeg vil kunne, når nu vi starter en normal travl hverdag lige om lidt. Det har været skønt at kunne lave aftaler med andre på barsel, og bare nyde at sludre og se babyerne blive mere og mere interesserede i hinanden. Jo det har været en skøn tid - nu er den snart slut. Måske er det ved at være på tide.

Jeg glæder mig til igen at udfordre min hjerne og have kontakt til andre end den relativt snævre kreds af folk, jeg har kunnet være sammen med. Jeg glæder mig til at kunne gå til frokost uden selv at skulle lave den først, og skulle sørge for at Lisa er mæt og tilfreds, inden jeg selv spiser (de gange jeg da har husket selv at spise noget). Jeg glæder mig til at kunne sidde fuldstændig koncentreret og arbejde, uden hele tiden at have et øre liggende i nærheden af den lille ballademager.

Især glæder jeg mig til at Lisa kan blive stimuleret sammen med andre børn, på en måde som jeg ikke kan. At se hvilken lille personlighed hun bliver i selskab med andre. Lidt urolig kan jeg dog også være, for lige nu virker hun til at kunne blive en ret selvkørende, stille, lidt sky lille pige. Det er måske ikke noget at være nervøs for, men en mor bekymre sig vel altid lidt.

Det er Kæresten som skal køre hende ind i vuggestuen - det håber jeg selvfølgelig kommer til at gå glat. Han kan bruge hele sin barselsmåned på det, hvis han vil. Det kan gøres i et meget stille tempo, med bare en times tid til at starte med, og så gradvist forøges tidsrummet. Jeg kunne nu også godt have tænkt mig at han gik alene med hende hjemme ca. en uges tid først, så hun kunne vænne sig til at han er den som trøster og passer på hende, at jeg ikke er der selvom hun bliver vildt ulykkelig. Men det må blive hans valg.